Books / nonfiction

Vind med dit barn


Description


Inspiration og redskaber til, hvordan man kan hjælpe sit barn til at blive bedre, hvad enten det gælder skole, sport eller musik.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Apr. 2012

By

By

Jytte Bræmer

d. 18. Apr. 2012

Til forældre, lærere og pædagoger.

Udgangspunktet for bogen er forfatterens statement om, at det er enerne, der er med til skabe vækst i vores samfund. Bogen handler om bevidst talentudvikling. Vi præsenteres for en række cases og interviews med forældre, der meget målrettet og fokuseret presser deres børn til at nå det ypperste, hvad enten der er tale om sport, musik, uddannelse eller kunst. Forfatteren tager selv ordet "pacer" i sin mund, og mange vil formodentlig tage afstand fra tænkningen. Vi introduceres til det kinesiske begreb tigermor, hvor den kinesisk-amerikanske mor ingen midler skyr for at få døtrene til at yde det ypperste i skole og musikundervisning samt hendes danske pendant. Der er interviews med Nicklas Bendtners far, moren til en superintelligent dreng, som startede en mensaskole, og vi får historien om Tiger Woods, Janus Friis og mange andre, der er kommet til tops gennem intensiv træning og flid. Bogen er et debatindlæg i måden, vi håndterer børn, der har et særligt talent eller blot har en intens passion for noget.

Der er udkommet flere bøger, der omhandler talentudvikling, fx Kissmeyer: Jagten på glæden - og det bedste talentliv, 2009 og Buhl: Talent : spørgsmålet er ikke om du har talent men hvordan, 2010, men ingen, der omhandler emnet så bredt i forhold til forældrenes opdragelse.

Debatbog om hvordan man som forældre bør støtte og presse barnet for at fremelske det talent eller den passion, der ligger i barnet.