Vinden i metroen : digte

Med digtsamlingen Himmelbegravelse fra 1986 kastede Ib Michael sig ud i poesien med stor appetit. Gav os en stofmættet, intens bog, hvis temaer han broderede videre på i Kilroy, Kilroy,romanen, der bragte ham det flotte gennembrud i 1989. Så nu igen en digtsamling, der tager munden fuld og ikke lander på benene, men i kraft af sin stofmængde og det sproglige og billedmæssigeoverskud bringer forfatterskabet lidt videre. Den er skrevet fra Rom, men Rom er Rom og godt tiltrasket af danske skribenter, så Ib Michaels turistførerindfald får sjældent pondus. Men bogen hæversig op over sine flovsere, er ustyrlig, erotisk og ladt op af iscenesættelse, som forfatterens andre bøger. I bogen her bliver forløbet mytiseret af en bærende Orfeus/Euridike-strøm, hvor digterenslutter med at synge pigen op fra metroens Hades. En flot bog med momenter af stor skønhed, ikke mindst i en digtsuite til minde om Ivan Malinovski. Digte, der tager livtag med begrebet poesi og nuog da redder sig derop hvorogså englene synger.

Read the full assessment