Books / fiction / roman

Vinterbaderne : en erotisk og magisk fortælling fra Jomsborg


Description


Magisk fortælling fra vinterbadeklubben Jomsborg på badeanstalten Den Permanente i Aarhus. Klubbens eksistens kommer i fare og snarrådige medlemmer må tage affære, bl.a ved hjælp af gamle vikingeritualer, magi og erotik.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Nov. 2017

By

By

Michael Linde Larsen

d. 27. Nov. 2017

Der er magi og erotik i luften, når medlemmerne af vinterbadeklubben Jomsborg kaster sig i de kolde bølger på badeanstalten Den Permanente i Århus. Med Danmarks største vinterbadeklub som ramme fortælles en fantasifuld historie, der henvender sig til århusianerne og personer med interesse for vinterbadning.

Hovedpersonen Proto kommer ofte i vinterbadeklubben, men er ikke medlem af nogen af de mere eller mindre officielle grupperinger. Da han møder Eva, er det starten på et større drama, der kaster lange bølger i mere end en forstand ind i klubbens ellers harmoniske sammenhold. Prostitution, magtkampe, erotik, gamle vikingeritualer, magi og voldlige kampe rettet mod klubbens sjæl og ejendom er bare nogle af ingredienserne i romanen. Forfatteren har tidligere udgivet fagbogen Jomsborg 1933-2008 om vinterbadeklubben i Århus.

Det er sjovt og interessant, og ikke uden humor, at blive indviet i vinterbadernes mini-samfund. Desværre er det en roman af svingende kvalitet. Layoyet er rodet med kapitler, der starter midt i teksten og nederst på siderne. Der er mange historier og personer. Nogle passager er godt skrevet og man er godt underholdt. Desværre er det langt fra alle handlingsspor, der står skarpt og foldes overbevisende ud. Det gør det til en ujævn bog i såvel opsætning som indhold.

I Torneroses skygge er vinterbadning også et af omdrejningspunkterne i en mands liv.