Vinterpiger

Dagbogsroman om alvorlig anoreksi for de store piger fra godt 13 år og voksne. Den irgrønne slørede forside med et følsomt pigeportræt matcher smukt bogens indhold og formidler sig selv.

Hvor det i andre bøger er det mellem linjerne, man skal lægge mærke til, er det her Lias overstregninger, der er vigtige. For her står der det, hun gerne vil gøre, have og føle, mens hele dagbogen ellers beskriver den kontrol og straf, hun benhårdt pålægger sig selv ved ikke at spise og skære i sig selv. Lias bedste eksveninde Cassie er lige død af bulimi, og hun føler sig nu fanget i grænselandet mellem liv og død i et bur af knogler, hvor veninden på den ene side trækker hende med sig, og familien på trods af skilsmisse, karriereræs og nye børn forsøger at holde hende i live. Men Lia selv blev ramt af pubertetens kaos og ved ikke at spise, har hun magten over sig selv, tror hun, og da det var hende, der fik Cassie ind i spisevægringens helvede, føler hun stor skyld. Den enorme konflikt ridses intelligent og raffineret op i en velskrevet bog, som man lige må synke. Forfatteren kendes fra Tavs tale.

Mange romaner har taget temaet op bl.a Anders Johansens Stjerneskælv (08/24) og Ulrika Lindbos Ulvene i mit indre (09/43).

Jeg tror, det er den bedste roman, jeg har læst om anoreksi. Den er så raffineret og elegant skrevet, at man meget hurtigt er helt opslugt af Lias liv og tanker. Jeg vil ikke sige, jeg kan lide hende, eller at jeg forstår hende, men slippe hende, kan jeg ikke.

Read the full assessment