Books / fiction for children / gå på opdagelse

Vintervrimmel


Description


Ordløs billedbog med papsider. Det myldrer med mennesker og aktivitet på de stor opslag med vinterbilleder. Kan du finde Daniel, Julie og de tre kattekillinger?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Aug. 2014

By

By

Bo Knudsen

d. 28. Aug. 2014

Myldrebilledbog med emnet vinter. Til en snak om aktiviteterne på billederne for de ca. 2-5-årige hjemme eller i institution. Solide papsider og indbydende forside.

Daniel og Julie og deres forældre er ude i vintervejret. På kælkebakken, på den tilfrosne sø, i trafikken, i parken og på marked. Temaet er vinter, ikke jul. Der er 7 opslag på kraftige papsider med tegninger i en enkel og let naturalistisk streg og lyse farver. Der er ingen handling, men billederne lægger op til en snak om dagligdags aktiviteter og begreber. Indtrykket er meget nøgternt, og humor er ikke et virkemiddel i bogen. De to børn og tre kattekillinger er med på hvert opslag. Illustrationerne, der er typiske for tegneren, er i tysk, traditionel og lidt stiv stil med rødder tilbage til Ali Mitgutsch.

Bogen ligner tidligere af tegneren, især de lidt ældre som fx Følg sporet - gennem byen, 2002. Ligner andre bøger med årstidsmyldrebilleder, fx Kig & snak om årstiderne, 2007, Kom og kig året rundt, 2009 eller især Ali Mitgutsch: Årstiderne, 2012.

Bogen er egnet som oplæg til samtale, når sproget skal styrkes, og der skal læres begreber. Det er en myldrebilledbog i den afdæmpede, seriøse og lidt kedelige ende af skalaen, hvor fx Flunkerne med deres pjat og pjank befinder sig i den modsatte og mere populære ende.