Miljøet er det samme som i Chr. K.s første roman Al den snak om lykke (1963), dog er den økonomisk velbjergede familie flyttet lidt nord på og personskildringerne er blevet betydelig mere nuancerede. Pater familias er monumental, moderen let forvirret, men den ældste søn og hans pige (og senere kone) er et ualmindelig tiltalende par uden at blive sukkersøde. Den ældste datters angst for at indføre sin højskoleven i dette miljø er godt og forståeligt skildret. De to yngste omfatter en vordende skuespillerinde (på 14-15 år) og en erotik-interesseret, lidt ældre dreng; deres forsøg på under en hasarderet pariser-tur at sætte deres uskyld til resulterer i, at de ender i seng - med hinanden. Den midterste søn er en slags iagttager af hele menagen, der absolut ikke er kedelig at stifte bekendtskab med, især fordi forf. er sluppet så godt fra nuancerne.