En ældre kvinde påstår, at hun har hørt, at hendes nabo er blevet myrdet. Ejeren af lejligheden hævder at lejligheden har stået tom i et år. En sag for Hannis Martinsson. For dem, der holder af nordiske krimier.
En ældre kvinde bor i en lejlighed i området undir Kongavarda . Hun påstår at hun har hørt, at manden i nabolejligheden er blevet myrdet. Advokatfirmaet, som ejer lejligheden, hævder at den har stået tom det seneste år. Men kvinden holder fast i at hun var en god bekendt af manden og insisterer på at han er blevet myrdet. Samtidig ligger der en stor lystbåd i Vágsbotn. Den sejler under Cayman Islands-flag, men besætningen er tysk. Hannis Martinsson forsøger at klarlægge hvad formålet er med deres besøg. Har det mon noget at gøre med den mystiske myrdede nabo? Denne bog er den ottende krimi på dansk om Hannis Martinsson. TV-serien Trom er baseret på krimierne med Hannis Martinsson.
Velskrevet og tempofyldt krimi. Spændende og svær at lægge fra sig. Skønne beskrivelser fra den færøske natur.
Der findes ikke ikke andre færøske krimiforfattere, der er oversat til dansk. Dem der holder af Jogvan Isaksens krimier kan med fordel kaste sig over trilogien med Viljar Ravn Gudmundsson, der begynder med Maestro.