Books / fiction for children / roman

Voltaires Candide eller Optimismen


Description


Fortællingens helt kastes ud i alle tænkelige besværligheder i sin søgen efter sammenhængen mellem teorierne og virkeligheden - en sammenhæng han aldrig rigtig finder. Undervejs gøres der i ord og billeder grundigt grin med denne verdens magthavere, blærerøve og højpandede filosoffer - samt små, dumme mennesker, der gerne vil være helte.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 22. June 2010

By

By

Jesper Holtoug

d. 22. June 2010

Denne fremragende gendigtning af ét af verdenslitteraturens mesterværker, henvender sig til mennesker over 13-14 år, der har lyst til at give sig i kast med "én af de store, gamle". Fin til selvlæsning for unge og voksne - og næsten endnu bedre til fælles forløb i grundskolens ældste klasser. Titlen sælger næppe - lad i stedet Karrebæks herlige, frække tegninger tage sig af den del af opgaven.

Voltaires historie er sprællevende og lige så aktuel som for 250 år siden. Ligesom Holbergs komedier, er fortællingen virkelig sjov, universel og temmelig rablende. Vores helt, Candide, inddrages i alle tænkelige hændelser - blandt meget andet: jordskælv, krig, tortur, skibbrud og diverse erotiske eskapader - alt sammen i sine forsøg på at få teori og virkelighed til at forenes. Det lykkes aldrig, men undervejs gøres der grundigt grin med selvfedme, praleri og almindelig dumhed - ikke mange går fri. Lige nedenunder de vilde begivenheder går en sort tråd af humor og satire. Forståelsen af dette hjælpes på vej af de smukkeste og frækkeste billeder. Et sjældent fornemt eksempel på ord og billeder, der klæder og beriger hinanden.

Bogen giver mindelser om de senere års billed/tekst-versioner af Holbergs komedier - nogle af disse også med Karrebæk som illustrator.

Pragtfuld udgave af Voltaires absurde og satiriske historie om menneskets egoistiske og grådige karakter. Skal de store klassikere overleve, kan det meget vel blive i kraft af bøger som denne. Fortjener størst mulig udbredelse.


Berlingske tidende

d. 2. July 2010

By

By

Mai Misfeldt

d. 2. July 2010


Weekendavisen

d. 3. Sep. 2010

By

By

Damian Arguimbau

d. 3. Sep. 2010


Weekendavisen

d. 10. Dec. 2010

By

By

Damián Arguimbau

d. 10. Dec. 2010