Vor tids historie

Som jeg læser den polemiserer Thomas Bobergs nye digtsamling mod titlen i og med at den beskriver vor tids mangel på historie forstået som det enkelte menneskes sammenhæng med helheden.Tematisk er det imidlertid også omvendt i bogen: Boberg søger indædt at indkredse sin egen historie, livet, kærligheden med døden lurende som en skygge bagfra og indover. I stil og sprog med digte,der som brede guirlander og arabesker skrider langsomt frem som i en årsag-virkning-proces. Men det er alligevel som om han ikke når så vidt. Sproget er godt og billederne tæmmede, der er ikkenoget der stritter i bogen, bortset fra dette, at Boberg på én gang dyrker den poetiske fjernhed og her pænt tager fyrrer-poeter som Erik Knudsen og Sarvig i hånden med allusioner og skjultecitater - og - begræder menneskets fremmedhed, tilværelsens forfald. Ved sammenligning med de gamle savner jeg hos Boberg ballasten fra det mytiske univers, blandt andet til at bringe egoet påplads i historien. Men - trodsindvendinger synes jeg at bogen er interessant og spændende - et bud på poesi fra en generation, der var ved at gå til i kruk og farvelade, hvor Bobergs poesi og ikkemindst det fysiske univers han perspektiverer gør læsningen af bogen til en oplevelse, der ikke engang kræver de helt store forudsætninger.

Read the full assessment