Vore mødre dør

Rytmiske digte går helt tæt på det private og glider melankolsk henover siderne og mixer sprog og virkelighed. Om jegets mysterium, spændt op mellem tilfældighed og skæbne. Anbefales stærkt til alle læsere af god poesi.

Hvad gør et menneske? Hvad er jeg? Digtsamlingen åbner med et jegs erindringer om morens død og slutter med farens død. I det mellemliggende skrives der i en intim og dybt privat strøm på vers om sociale relationer, drømme og selve skriveakten. Der forekommer konstant tilfældige spring, som bryder tekstens indholdsmæssige enhed op. Tematisk kredses om ophav og identitet, skæbne og tilfældighed, men også om forholdet mellem sprog og virkelighed.

Der er en tilfældig flakken rundt i teksten og verden (og andres tekster), som (måske) mimer et menneskes tankerækker. Teksten kan flytte sig fra jegets stirren ind i en vaskemaskine til pludselige erindringer om en kvindelig bekendt, jeget mødte for 20 år siden. Med masser af pragtfulde sætninger om at se verden gennem sproget: "Der er noget hårdt i luften i dag / ligesom konsonanter som støder sammen. / Det regner. / Det sætter en atmosfære op man kender / regner vertikalt / og danner så et horisontalt underlag / man går ind i teksten på.".

Handberg er elev af afdøde Henrik Have. For interessante perspektiveringer henvises bl.a. til: . Se desuden portræt på Forfatterweb.

Read the full assessment