Igen er borgmester Humdinger på krigsstien. Han stjæler tre dinosauræg i Dino-dalen. Æggene klækker. Mon de seje hunde fra Paw Patrol kan bringe dino-babyerne tilbage til deres mødre? For børn fra 3 år.
Fire billedbøger om hundene i Paw Patrol, der igen får brug for deres evner og udstyr i redningsaktioner. Hundene klarer ærterne ved godt samarbejde, og det hele sættes i scene af drengen Ryder, der med sit store overblik sørger for, at alt ender på bedste vis. Et gennemgående tema i bøgerne er ofte, at nogle (ofte borgmester Humdinger) forsøger at få mere magt. Bøgerne bygger på en canadisk tegnefilmserie, der pt kører på ottende sæson. Hundene kan også mødes i PS4- og Xbox spil og på dvd.
Bøgerne bliver aldrig rigtig uhyggelige for de små børn. Trods konflikterne er man aldrig for alvor i tvivl om, hvorvidt hundene løser problemerne. Der er mange svære ord i historierne, fx gargoil, ziplines og meteor. Trods disse indvendinger er der ingen tvivl om, at bøgerne vil blive læst i laser.
Brandmand Sam er også ude på redningsaktioner, fx Brandmand Sam - Neptun redder dagen og er for samme aldersgruppe.