Books / nonfiction

Walk this way : om gadekunst (multiple languages)


Description


Et øjebliksbillede af gadekunsten lige nu, samt om gadekunstens udtryksformer og den historiske udvikling fra gade til galleri. Med små mini-guides til gadekunst i København, Edinburgh, Dublin, Barcelona og Rom.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. June 2011

By

By

Ann Luther Petersen

d. 17. June 2011

Bogen er for dansk- og engelsktalende, der ønsker et øjebliksbillede af gadekunsten. Man får et fint indblik i genrens udtryksformer og i den historiske udvikling fra gade til galleri. Man behøver ingen forudgående viden om emnet. Bogen er desuden relevant, hvis man selv ønsker at skabe gadekunst, da der er et afsnit om diverse metoder. Små mini-guides til gadekunst i København, Edinburgh, Dublin, Barcelona og Rom gør bogen til en alternativ turistfører inden for kunstoplevelser.

Journalist Katrine Ring har skrevet bogen og taget de mange farvefotos. Hun er kurator på en udstilling med samme titel som bogens på KØS i Køge. Bogen er udgivet med støtte fra KØS, men er ikke et decideret udstillingskatalog, da den omhandler gadekunst mere generelt. Ring portrætterer kunstnere fra ind- og udland og guider læseren til gadekunst i europæiske storbyer. Hun udpeger typiske træk i dansk gadekunst og trækker tråde til bl.a. Fritz Jürgensen og Storm P. Bogen er på både dansk og engelsk, men det er gået for hurtigt med korrekturen, så indholdsfortegnelsen findes ikke på engelsk. Tilsidst kildeliste og indeks.

Walk this way giver et billede af gadekunsten anno 2011. En oplagt sammenligning er Kunstens køtere : gadekunstens kunsthistorie fra 2008, som også præsenterer kunstnere fra ind- og udland og omhandler den historiske udvikling.

Informativ bog, der kommer godt omkring emnet og giver læseren lyst til at følge opfordringen om at gå ud og se på gadekunst.



Information and editions