Games / computergames

Walking with dinosaurs


Description


Actionspil. Leg og lær. Sæt dig tilrette på gulvet foran dit fjernsyn og placer din Wonderbook foran dig. Åben bogen og se hvordan dinosaurerne myldrer frem omkring dig. Der er 20 arter at opleve og masser af sjove og interessante fakta om dinosaurernes liv. Deltag desuden i sjove aktiviteter, såsom udgravning af fossiler eller dinosaurer-skeletter og bliv meget klogere på alle aspekter af dinosaurernes fascinerende liv. Med animationer og videoklip.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Nov. 2013

By

By

Henrik Schou

d. 11. Nov. 2013

Playstation 3. Wonderbook-spillet Walking with dinosaurs er baseret på BBC serien af samme navn. Spillet kræver en Move controller, et PlayStation Eye og ikke mindst en Wonderbook (der medfølger i den version jeg har spillet). For alle børn med interesse i dinosaurer, fra ca. 7 år og op. Pegi 7. På dansk, engelsk og flere andre sprog.

Spillet består af fem kapitler, der hver er delt i to dele. Spilleren, der skal sidde på gulvet med Wonderbooken foran sig, skal med Move controlleren lede efter fossiler og dinosaur-skeletter. Derefter skal man deltage i små aktiviteter og minispil, hvor 20 arter af dinosaurer indgår. Spillet gør god brug af controlleren og Wonderbooken, så man faktisk kan se sig selv sidde på gulvet med små dinosaurer foran sig. Det fungerer rigtig godt. Spillet er i sig selv meget simpelt og kan gennemføres på en eftermiddag. Hvert kapitel afsluttes med en lille test af spillerens viden om dinosaurer.

Dette er det tredje Wonderbook Augmented Reality spil. Teknisk fungerer det godt og har mere action og bevægelse end "Book of potions" (ikke tilbudt bibliotekerne). Det er dog ikke så godt som Diggs Nightcrawler, der efter min mening er det bedste Wonderbook spil. Walking with dinosaurs formår dog at anvende Augmented Reality på en fornuftig måde og det skal nok blive et hit blandt børn, der elsker dinosaurer.

Selvom det godt kan virke lidt besværligt at skulle bruge et PS Eye kamera, en Move controller og en Wonderbook, så er Walking with dinosaurs, stadig et sjovt og anderledes "edutainment" spil, der på en gang underholder med sjove aktiviteter og samtidig lærer spilleren noget om dinosaurerne i spillet.