Books / nonfiction for children

Wall Street krakket : 29. oktober 1929


Description


Gennemgang af årsager og begivenheder, der førte til krakket på New Yorks Fondsbørs den 29. oktober 1929.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2002

By

By

Else Lerche

d. 22. Aug. 2002

Det er den femte titel i forlagsserien som kendes fra bl.a. D-dag, 2002 og Berlinmurens fald, 2002. Som dem er den kendetegnet ved at give lettilgængelig, kortfattet og klart disponeret information. Børn fra 12 år vil få god viden om og indblik i emnet. At billedteksten er en lap, clipset ind på illustrationen, og at nogle faktabokse lapper ind over fotos, giver et noget disharmonisk layout. Det støder mit øje at "ødelægge" illustrationen på den måde. Teksten er sat i en lidt lille, men åben sats. Sproget er velskrevet og letforståeligt. Faktabokse indeholder bl.a. beskrivelser af historiske øjeblikke og forklaringer på institutioner. Fotos, s/h og farve, tegninger og kurver supplerer og støtter teksten. Bogen har ordliste, henvisninger til litteratur, kilder, på engelsk, og internetsider. Der er også tidslinie og register. Udmærket fotoforside og bagsidetekst giver ide om indholdet. Kronologisk fortælles og forklares om tiden omkring krakket 29.10.1929, om selve krakket og betydningen for årene efter. Sidste kapitel er om krak i nyere tid bl.a. inden for teknologiaktier. Hvert delemne fylder et opslag. Til samme aldersgruppe kan man i Amerika på Franklin D. Roosevelts tid, 1999 finde afsnit om emnet.


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2002

By

By

Thomas Sloth (skole)

d. 22. Aug. 2002

Krakket på Wall Street i 1929 fik uoverskuelige konsekvenser for mennesker i både USA og Europa. Dette er en interessant periode som vil egne sig til selvstændige elevopgaver i folkeskolens ældste klasser. Bogen hører til serien Dage der rystede verden og der gives en grundig gennemgang af strømningerne i tiden som førte til oppustede aktiekurser og børsens krak. Dagene omkring krakket skildres udførligt med time for time beskrivelser. Sluttelig redegør forfatteren for konsekvenserne for krakket og perspektiverer til både 11. september og Hitler. Undervejs nævnes også danske aspekter. Den faktatunge tekst er krydret med små kuriøse historier som holder læseren fanget og sætter indholdet i perspektiv. Aktiemarkedet er et komplekst område; og det kræver en del indsigt i politiske, historiske og samfundsmæssige forhold for at få fuldt udbytte af bogen. Ordlisten bagerst er uundværlig for eleverne - her findes også en informationsoversigt, stikord samt en glimrende tidslinie. Teksten er sat i to spalter med åben struktur. Layoutet er meget indbydende med vignetter og flot billedmateriale hvor billedteksten er hæftet på s/h-fotoene med en clips. Af lignende bøger har vi Krak og depression (98/36).


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)

By

By

Hans Erik Berthelsen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)



Information and editions