"Så har man hørt det med: en kontratenorstemme i lieder af Haydn, Mozart, Schubert og Brahms. Så god Andreas Scholl end er i barokrepertoiret, er han på udebane her, og selvom han har et både intelligent og seriøst bud på repertoiret, lykkes det ikke alt sammen lige overbevisende. Noget er overraskende godt, andet en smule mærkeligt ... Pianisten Tamar Halpering kalibrerer naturligvis sin klang til Scholls stemme. Det bliver et studie i lette og fine nuancer, som hun har mange af på sin palet ... Der synges og spilles fremragende på denne cd, som på adskillige måder er forfriskende anderledes".