Games / computergames

Warhammer 40.000 - space marine


Description


Actionspil. Vi er i det 41. årtusinde og krigen mellem menneskehedens Imperium og de krigslystne orker raser! En gigantisk horde af orker har netop invaderet en strategisk vigtig planet, og en lille gruppe Space Marines er sat ind, for at holde stand indtil Imperiets hovedstyrke når frem. Du er Captain Titus, en højt dekoreret Space Marine-veteran. Tag dit chainsword og din golden relic bolter og kast dig ud i kampen mod Chaos.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Sep. 2011

By

By

Finn Christiansen

d. 8. Sep. 2011

PS3, Xbox 360. Figur-rollespillet Warhammer 40.000, som er forlægget til dette actionspil, er egentlig tiltænkt større børn. Den brutale fremtidsverden hvor mennesker og orker kæmper med potente maskingeværer og motorsavssværd, er bestemt ikke for sarte sjæle. Mine egne drenge på 10 og 12 har dog i flere år lånt de farvestrålende rollespilshæfter, så de genkendte straks de ultraseje Space Marines, som er spillets helte. Med andre ord, Space Marines appellerer både til voksne, unge og raske piger og (mest) drenge. Spillets sværhedsgrad kan justeres og på letteste niveau magtes af de fleste. PEGI: 18 og ikon for vold. Ork-blodet flyder i stride strømme, men realistisk vold er det slet ikke. En aldersgrænse på 15 år er mere passende.

Vi er i det 41. årtusinde, og krigen mellem menneskeheden og de krigslystne orker raser! En gigantisk horde af orker har netop invaderet en strategisk vigtig planet, og en lille gruppe Space Marines er sat ind, for at holde stand indtil Imperiets hovedstyrke når frem. Du er Captain Titus, en højt dekoreret Space Marine-veteran. Genren er tredje persons skydespil, blandet med elementer fra kamp-spil. Historien og de hektiske, blodige kampe fungerer rigtigt godt - det er Warhammer 40.000-action når det er bedst! Grafikken er ikke i topklassen, men det glemmer man hurtigt. Multiplayer byder på intense kampe mellem fx Imperial og Chaotic Space Marines.

Space Marines er ikke før set i et actionspil, men fx Red faction-serien byder på lignende fremtids-action.

Alt i alt et vellykket og underholdende actionspil - og et sikkert udlånshit!.


Game reactor

Nr. 121 (2011)

By

By

Lasse Borg

Nr. 121 (2011)