Books / nonfiction for children

Warra! Warra! : da de hvide kom til Australien


Description


Australiens historie fra slutningen af 1700-tallet til i dag, med fokus på koloniseringen og de hvide australieres behandling af den oprindelige befolkning.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2002

By

By

Lone Thaarup

d. 14. Nov. 2002

I januar 1788 ankom 11 britiske skibe til Botany Bay på Australiens østkyst, og dermed blev grunden lagt til det samfund, som vi kender i dag. Skibene medbragte store mængder fanger fra overfyldte britiske fængsler - mange mænd og meget få kvinder dømt for både kriminelle og politiske forhold. Men det land de kom til var ikke ubeboet, der havde faktisk boet mennesker i ca. 38.000 år forud. Synet af de hvide må nok have forskrækket stammefolkene - deraf bogens titel, som betyder: "Gå væk, gå væk". Den første flåde blev fulgt af flere siden, og langsomt fik nybyggerne udviklet et primitivt samfund med både fanger, frigivne og overklasse. Bogen beskriver processen grundigt fra den vanskelige start til nutidens velfærdssamfund med hovedvægten på opbygningsfaserne. S.W. beskriver modsætningerne mellem hvide og aboriginer, kristne og hedninge, rige og fattige, men skildrer også fremsynede folk, som udviste social forståelse og handling. Den både dramatiske og voldsomme historie beskrives kronologisk i et letlæst og flydende sprog, rigt ill. med velvalgte stik, fotos, tegninger m.v.. Forsynet med noter, kort, årstal og litt.henv. Fremtræder som en lærebog for de ældste skoleelever, men kan absolut læses af alle med interesse for emnet.


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2002

By

By

Ingrid Martlev (skole)

d. 14. Nov. 2002

"Gå væk! Gå væk!" - bogens titel på dansk. Sådan blev de hvide modtaget af de indfødte australiere, og sådan starter de hvides historie i Australien. Da de oprindelige australiere ikke havde noget skriftsprog, har vi ingen kilder, der fortæller deres 38.000 års historie eller belyser deres oplevelser ved mødet med den hvide mand. Men denne bog giver et fint indblik i, hvordan Australien blev det, som vi kender i dag. Med pluk fra beretninger og breve følger vi det, der startede som englændernes fangekoloni gennem guldgraverperioden og den videre kolonisering frem til 1999. En historisk beretning på 150 sider skrevet i et let tilgængeligt, levende sprog med gengivelser af gamle tryk og tegninger suppleret med nutidige fotos. Det er en beretning, der trods sit forsøg på at være objektiv, trods alt gennemsyres af en stor sympati for aboriginer og den kummerlige tilværelse, de har haft, siden de hvide tog deres første skridt på det store kontinent. Bagerst i bogen er der flere sider med ordforklaring, en fyldestgørende årstalsliste og litteraturhenvisninger. Bogen henvender sig til lærere og elever med speciel interesse for Australien. Kan læses fra 13 år, og især anvendes i forbindelse med projektopgaven.



Information and editions