Games / computergames

We sing - pop!


Description


Karaokespil. Syng med eller mod dine venner i dette sjove karaokespil med masser af god popmusik. Eller øv dig alene foran spejlet. Nye og gamle klassikere af bl.a. Adele, Coldplay, Lady Gaga, Wham og Village People.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Apr. 2012

By

By

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 16. Apr. 2012

Wii. Karaokespil for alle fra tween-alderen til voksne med hang til pop. Let at gå til, men både spil og manual er engelsk. Pegi er 12 med ikoner for sex og dårligt sprog. Disse må tilskrives sangenes og musikvideoernes indhold.

Konceptet er kendt fra andre karaokespil. Man kan synge alene eller op til 4 sammen. Man kan synge med eller mod hinanden, sende mikrofonen videre, bruge spillet som jukebox etc. Et hav af muligheder så der er noget for alle. Indeholder 30 hits fra 6 årtier. Jeg synes, at det er en god blanding af nyt og gammelt, eks. Adele, Coldplay, Wham og Village People. Der er som altid hjælp at hente i form af "barrer" der viser tonelejet og stemmetræning før du går i gang. Man kan vælge ½ sang og 3 forskellige sværhedsgrader. På trods af min ondt i halsen og konstante kommentarer som "awful", "bad" og "too quiet" fik jeg et væld af points og awards, så det er meget taknemmeligt. Coveret er pink og lilla med en stor discokugle og billeder af glade mennesker der er ret retro 80'er-agtige - og af ukendte årsager en puddelhund. Men der skal nok være lånere til det.

Der er efterhånden en del We sing spil. Det seneste i rækken hedder We sing UK hits. Der findes flere andre karaoke-spil til wii, bl.a. U-sing som også er udmærket.

Et underholdende karaokespil med gode popsange. Kan anskaffes hvis der er mangler i samlingen men er ikke livsnødvendigt.