Games / computergames

We sing


Description


Karaokespil. Grib mikrofonerne, en ven og syng dig gennem 30 dejlige numre, hvor I kæmper om at blive bedste sanger.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. Nov. 2017

By

By

Martin Jørgensen

d. 29. Nov. 2017

Karaokespil for de sangglade, hvor der kan vælges mellem en række sange i varierende genrer. De medfølgende mikrofoner er vigtigste værktøj.

Her har man muligheden for at synge 30 primært popsange fra nyere tid af varierende popularitet. Som spiller vælger man en sang, hvis tekst vises på skærmen sammen med tonehøjde og -varighed. Spilleren synger igennem sangen og får point efter hvor godt man rammer tonerne. Sangen forsætter uanset om man synger godt eller ej, og man optjener ikke bonus eller specialpoint til videre brug. Man kan vælge mellem tre spilmodes ligesom man kan vælge at synge alene eller sammen med andre. Multiplayerdelen er i en klasse for sig, da man kan spille 10 spillere samtidigt. Der medfølger to mikrofoner til spillet, men resten kan deltage via en smartphone app, der fungerer som ekstra mikrofon. Grafikken består af nummerets musikvideo, med overlagt tekst og grafik. PEGI er 12 grundet sangenens tekster. Fra 12 år.

Vi har efterhånden set mange variationer over karaokespil, og dette er desværre ikke i den bedre ende. Når man synger virker tonehøjden en anelse tilfældig, og denne lektør havde også udfordringer med timing af tekst, video og mikrofon passede sammen.

Let's sing 2017 (Playstation 4) er bedre udført og mere velfungerende.


The libraries' assessment

d. 8. July 2010

By

By

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 8. July 2010

Wii. Karaokespil for unge og voksne som egner sig godt til en festlig stund. Menu og alle sange er på engelsk, så derfor stemmer PEGI på 12 år godt overens med målgruppens nedre alder. Den høje PEGI og ikoner for bandeord og seksuelt indhold må tilskrives sangenes/musikvideoernes indhold. Dansk instruktion medfølger.

We sing minder i sin udformning meget om Singstar-spillene, men har flere forskellige muligheder for at synge sammen. Der kan tilsluttes op til 4 mikrofoner, hvilket gør spillet meget egnet til en større gruppe - dog medfølger der kun 2. Syng solo, karaoke (samme som solo men uden points), we sing (duet), versus, gruppekamp, først til 5000 point eller pass the mic. Spillet er let tilgængeligt med enkelt design og menu. Lidt kedeligt at se på, men det har ingen betydning for spillets underholdningsværdi. Man kan vælge mellem 30 sange fra de sidste 50 år - dog flest nutidige. Med navne som Elton John og Tom Jones er der også noget for de "rigtigt" voksne. Der er tre forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med, og muligheder for at se topcharts indenfor hver enkelt disciplin. Et spil som kan hvad der kræves af genren, og som indeholder nok sange og variationsmuligheder til at sikre mange timers sjov.

Til samme målgruppe findes spillet U-sing : u've got talent! og Karaoke revolution fra 2009, men da karaoke-spillene som regel har en høj popularitet vil mange spilsamlinger sagtens kunne tåle endnu et indkøb i genren.

Et let tilgængeligt spil med høj underholdningsværdi for unge og voksne der kan lide at synge. Anbefales.