What's it gonna take?

"Pernicious lockdown conspiracies, leavened by depressed confessions".

Read review

"The blend of anodyne R&B and anger makes for one of the odder albums in Van Morrison's body of work".

Read review

"Van Morrison har en unik stemme, og hans covidalbum ligner da mildest talt heller ikke nogen andres. Der er sange så horrible, at man tror, det er løgn ... Dette [er] en bemærkelsesværdigt sølle præstation af en kunstner, der på så mange parametre har raget op i mere end et halvt århundrede ... Selv om musikken faktisk swinger indimellem, er sangene generelt alt for lange og slappe på et album, som bare bliver ved og ved ... Men han brænder for sagen. Det må man sige. Midt i al den tarvelige lyrik og de endeløst kværnende soul-rundgange brænder der umiskendeligt en indre ild ... Men hvad stiller man op med en protestsanger, som er helt ude i hampen?".

"Van is back on his anti-lockdown hobby horse with just about every track featuring variations on the themes ... But some of the tunes aren't bad at all".