William Monsterjæger

Barsk billedbog med happy end for de ca. 4-6-årige. Mest til en snak hjemme eller i børnehaven om at være ensom og udenfor.

Forside og titel signalerer "farlig" bog om monstre, men det er ensomhed, der er det rigtigt uhyggelige i historien. William bliver drillet og er udenfor. Derfor vil han finde et monster, der (sikkert) også er ensomt, og som kan hjælpe ham, og som han kan lege med. Monsterjagten er dog forgæves. Til gengæld finder han en pige, der er lige så ensom som ham selv, og de to bliver venner. Både voksne og børn (især dem med problemet inde på livet) vil blive ramt af historien, også selvom den lykkelige slutning gør det barske emne knap så ubærligt. Handlingen, illustrationerne med de dukkeagtige figurer og pointen er helt enkle, på kanten af det stiliserede, og rammer målgruppen udmærket. Den svenske forfatter/tegner er ny i Danmark.

Temaet er som i En pige, en løve, en storvildtsjæger af Fupz Aakeson (Senest i Den største Fupz 2012/49). Et par andre om ensomhed/udenfor, der kan sammenlignes med, er Da Stella mistede håret (2009/42) eller Historien om Ib Madsen (2014/07).

Emnet ensomhed er følsomt at berøre. Den positive slutning tager noget af brodden af den barske historie. Men det er især som udgangspunkt for en snak om problemet, denne enkle og udmærkede bog kan bruges.

Read the full assessment