Games / computergames

Winter games 2023


Description


Deltag i 10 forskellige olympiske vinter-discipliner enten solo eller mod dine venner. For dem der kan lide sportsspil i dyb sne. Fra 8 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. Nov. 2022

By

By

Martin W. Hansen

d. 4. Nov. 2022

Deltag i 10 forskellige olympiske vinter-discipliner enten solo eller mod dine venner. For dem der kan lide sportsspil i dyb sne. Fra 8 år.

I dette sportsspil kan man deltage i forskellige discipliner som skiskydning, skihop, bobslæde, curling og skeleton. Der er 52 nationer at deltage for, som alle er ret OL-lignende, men der er ingen officiel OL-licens tilknyttet spillet.

Desværre er alle events skåret over samme styringsmæssige skabelon, og det er kun curling-delen hvor man ikke kun skal trykke på to knapper skiftevis, men hvor et lille element af taktik tilføjes. Grafisk imponerer spillet heller ikke - ikke engang på PS5, og kommentarlyden er ganske utilstrækkelig i forhold til dagens standard.

I genren kan i højere grad spil som Steep (Playstation 4) anbefales.


The libraries' assessment

d. 4. Nov. 2022

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 4. Nov. 2022

Afprøv dine evner i 10 kendte vinter-OL-discipliner og deltag i små og store turneringer. Fra 8 år.

Spillet indeholder 10 forskellige vintersportsgrene: snowboard, skøjteløb, skihop, styrtløb, curling, bobslæde, skiskydning, superstorslalom, skicross og skeleton. Man kan spille de 10 discipliner enkeltvis eller spille 7 forskellige turneringer med hver 3-10 discipliner. Man kan derudover lave sin egen turnering med et valgfrit mix af discipliner. Man kan få vist sine egne rekorder for hver enkelt disciplin. Spillet er for 1-4 spillere. Hver spiller skal have sin egen controller, da man ikke kan skiftes til at bruge samme controller. Der er 3 sværhedsgrader.

Spillet er en klassisk samling af små sportsspil, og der er et fint udvalg af sportsgrene. De 3 sværhedsgrader tilgodeser de fleste spilleres behov. Den letteste er ret let med fx indtegnede kurver for optimale sving, mens den sværeste er uden hjælp og med væsentligt sværere modstandere. Man kan få vist tasterne i starten af hver disciplin, og spillet er ret nemt at komme igang med. Grafikken er udmærket og temmelig realistisk. Loadtiderne er forholdsvis lange. Det er en helt klar ulempe, at hver spiller skal have sin egen controller. PEGI: 3.

Instant sports - winter games (Nintendo Switch) er et andet Switch-spil med vintersportsgrene, men her er figurerne tegneserieagtige som i det legendariske “Wii Sports" til Nintendo Wii.