Books / nonfiction / strikkeopskrifter

Witre Design : en strikkers år


Description


Strikkeopskrifter i holdbare materialer og moderne, klassisk design. Opskrifter på hverdagstøj til de fire årstider, f.eks hue, nederdel og sommertop. Der er enkelte modeller til herrer og børn i str: 1-12 år, resten er til kvinder, str. XS-XL. For strikkere med nogen erfaring.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. June 2020

By

By

Laura Winding

d. 30. June 2020

Witre design er "slowfashion"-strikkeopskrifter i holdbare materialer og moderne, klassisk design. Til alle sæsoner - mest til kvinder. For strikkere med nogen erfaring.

30 opskrifter på hverdagstøj til de 4 årstider, fx hue, nederdel og sommertop. Der er enkelte modeller til herrer og børn i str: 1-12 år, resten er til kvinder, str. XS-XL. I hver opskrift er der garnforslag, oplysning om garnforbrug og anbefalet pindestørrelse. Der er miljøfotos af alle modeller. Bogen har ikke teknikafsnit, men i stedet tips til instruktionsvideoer på forfatterens Instagram-profil og Youtube til fx strikket løbegang, tyske vendepinde og i-cord-stropper. Hver opskrift er desuden udstyret med unikke hashtags på dansk, norsk og engelsk, som kan søges og bruges på Instagram både til inspiration, men også til at tagge fotos af egne strikkeprojekter fra bogen. Instruktionerne i opskrifterne er grundige, og der er løbende reminders om at måle på sig selv undervejs og huske at læse frem i opskriften, hvor der sker flere ting på én gang.

Lækker udgivelse med flotte billeder, hvor et aktuelt fokus er på kvalitetsmaterialer og bæredygtighed. De fleste opskrifter kræver nogen erfaring, men der er god hjælp at hente på bl.a. Instagram. Modellerne er enkle og komfortable. Sjovt og inspirerende med opfordringen til at dele sine projekter på sociale medier.

Andre strikkebøger med fokus på miljø og holdbarhed: Guld og grønne skoveOmhu og OmhuAndre strikkebøger med fokus på miljø og holdbarhed: Guld og grønne skove og .