Games / computergames

Wolfenstein - the new order


Description


Shooter. Efter at have tilbragt en årrække i koma i et nazistisk sindsygehospital vågner "B.J." Blazkowicz i et alternativt 1960, hvor nazisterne har vundet krigen. Blazkowicz er dog ikke bange for at kaste sig ud i endnu en desperat kamp mod horder af det tredje riges bedste soldater. Det er nu endnu engang op til Blazkowicz at afgøre hele verdens fremtid.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 24. June 2014

By

By

Knud-Henrik Bentzen

d. 24. June 2014

PS3, Xbox 360. Wolfenstein er den ældste first person shooter-serie overhovedet. Den opfandt nemlig hele ideen i 1992, men navnet Wolfenstein møder vi helt tilbage i 1981. "The new order" er det ottende spil der bærer navnet, men ikke alle har været first person shooters. Pegi: 18 med ikon for vold og sprog. Det bliver fra 15 år i Danmark.

BJ Blazkowicz - den tilbagevendende hovedperson i Wolfenstein vågner op af coma i 1960'erne. Men vel at mærke til en verden hvor nazisterne vandt krigen og kastede en a-bombe i USA! Blazkowicz må tage affære og det sker med så mange våben og så klassisk skydegalt gameplay som muligt. Her er ingen af al den stillingtagen og de kampverdener vi kender fra nutidens shooters. Man er færdig når alle er skudt! Gammeldags, men Wolfenstein tager ikke sig selv alvorligt - meget forfriskende. Og så taler tyskerne tysk! Desværre virker de vurderede versioner som meget neddroslede udgaver af PS4- og Xbox One-spillene, og lider under at ville præstere for meget med for lidt maskinkraft. Det går ud over hastighed og teksturer men ødelægger langtfra fornøjelsen.

"New Order" er en på mange måder et ganske gængst skydespil, men dets handlingsforløb er originalt og gør sammen med det hæsblæsende tempo spillet unikt.

På trods af lidt tekniske problemer, er "The new order" et fascinerende spil. Jo, man skyder først og spørger bagefter, men det forbliver vedkommende, da den alternative historiske virkelighed er flot realiseret, og et spændende sted at opholde sig. Hvad der let kunne være blevet en antikveret titel, blev i stedet et af tidens mest forfriskende spil.


The libraries' assessment

d. 24. June 2014

By

By

Henrik Schou

d. 24. June 2014

Xbox One, PS4. Forfaderen til førstepersons skydespillene, "Wolfenstein 3D" fra 1992, får endnu en efterfølger: skydespillet Wolfenstein - the new order, der bygger videre på seriens univers. Spillet er for alle, primært drenge og mænd, fra omkring 15 år og op. PEGI 18. Sprog: engelsk.

I en alternativ version af 2. verdenskrig er nazisterne ved at vinde krigen takket være overlegen teknologi. I 1946 satser amerikanerne alt på et sidste desperat angreb - desværre mislykkes det og spilleren, i form af "B.J." Blazkowicz tages til fange af nazisterne og ender i koma til 1960, hvor nazisterne endegyldigt har vundet krigen. Herfra går det dog stærkt med at skyde nazister gennem en lang række baner. Spillet leder "B.J." gennem det meget lineære plot i et tempo, der er en actionfilm værdig. Der er god variation i spillets omgivelser og det visuelle design i PS4- og Xbox One-udgaverne er i absolut topklasse. Beklageligvis byder spillet kun på singleplayer, hvilket skærer en god luns af levetiden.

"The new order" fortsætter fortællingen om nazisterne i den alternative tidslinje, der har været en del af serien kendetegn. Spillet er da også en direkte fortsættelse af Wolfenstein fra 2009. Selvom det er et nyt firma (det nystartede svenske MachineGames), der står bag, så er spillet stadig tro mod seriens ånd og den originale klassiker på mange områder.

"Wolfenstein 3D" er et stykke spilhistorie og det er "B.J." Blazkowicz bestemt også. Det originale spils ånd videreføres flot i et nyt og hæsblæsende actionspil, der byder på både en god historie og masser af fantastisk action.


Gameplay

Årg. 20, nr. 7 (2014)

By

By

Anders Lauge Madsen

Årg. 20, nr. 7 (2014)


Game reactor

Nr. 144 (2014)

By

By

Jonas Mäki

Nr. 144 (2014)