Games / computergames

Wreck-it Ralph


Description


Platformspil. Platformspil i retro-stil med Vilde Rolf og Felix fra Disneyfilmen Vilde Rolf. Udnyt Rolf og Felix' særlige evner ved at skifte imellem dem og bekæmp de onde cy-bugs.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 2013

By

By

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 20. Feb. 2013

Wii. Platformspil. Henvender sig enten til fans af filmen eller til folk der vil spille et relativt ukompliceret platformspil. God hjælp undervejs, desværre mest i form af tale fra spilfigurerne, som ikke taler dansk. Vælg mellem flere sprog, men ikke dansk. Sværhedsgraden er moderat, men forstår man ikke det talte engelske vil spillet kræve mere af spilleren. PEGI er 3. Fra 8 år og opefter.

Tynd brugsanvisning, som kort forklarer hvordan spillet styres (m. nunchuck og controller). Spillets cover lover mere end det holder, for Vanellope får man ikke lov til spille med. Efter en kort intro starter spillet med en introduktionsbane, hvor man lærer de forskellige mekanismer i spillet at kende. Helt centralt er det at skifte mellem Ralph/Rolf og Fixit Felix jr., idet samarbejdet mellem deres unikke evner er nødvendige for at avancere i spillet. Ralph er tung, stor og stærk mens Felix er hurtig, lille og let, så han kan hoppe højere, og så kan han i øvrigt fikse ting med sin hammer. Gennem spillet hopper man fra platform til platform og løser forhindringer, mens man banker de onde cy-bugs. Grafikmæssigt forsøger spillet at leve op til filmens forlæg, hvilket sådan set er helt i orden. Men når man i introen bliver serveret animeret 3D, men i mellemsekvenserne bliver serveret stillbilleder med talebobler, så begynder det at virke som om der er sparet lidt rigeligt. Man bliver skuffet hvis man tror man skal gennemspille filmens handling.

Game boy-spillet The lost vikings fra 2003 er det der minder mest om nærværende spil.

Et uinspirerende og hurtigt gennemspillet licensspil - for filmens fans.


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 2013

By

By

Finn Christiansen

d. 20. Feb. 2013

Nintendo DS. Klassisk side-scrollende platformspil, som knytter sig til Disney-filmen Vilde Rolf. Målgruppen er ikke lig filmens meget brede børne- og voksenmålgruppe - men derimod begrænset til børn fra syv år og cirka tre år frem. Sværhedsgraden er fin for målgruppen, dog nogle steder noget svært. Sproget er engelsk, men ikke-engelskkyndige børn i målgruppen vil fint kunne spille det alligevel. PEGI: 3 og ingen ikoner.

Disney's Vilde Rolf er en fremragende film, som både er sjov for børn og voksne - og måske særligt sjov for dem som er vokset op i symbiose med arcade- og computerspil. Desværre er DS-versionen af filmen en noget tynd kop te. Umiddelbart ligner det et indbydende retro-agtigt platformspil - men de gameplay-mæssige muligheder, som det giver, bliver ikke udnyttet. I stedet kører handlingen jævnt kedeligt af sted, bane efter bane, uden de store overraskelser. Min egen testpilot på 9 år var rigtig godt underholdt i cirka en time, men så ebbede spillelysten ud. Lidt har også ret, men dette er dog lige i underkanten. Grafik og lyd er ellers godkendt i forhold til konsollens formåen.

Spillet lægger sig på linje med en lang perlerække af mislykkede film-konverteringer. Der er masser af lignende spil - men i platform-genren er Mario-spillene bare de bedste.

Med det fornemme og attraktive filmforlæg og den ellers så taknemmelige platform-genre som legeplads, er det mest skuffelse man sidder tilbage med, efter en time i selskab med Vilde Rolf på DS'en. Miljø og figurer er genskabt fint, men hverken handling eller action er eksekveret tilfredsstillende.