Books / fiction for children / dyrefortællinger

Wroaar! brøler den lille løve


Description


Billedbog. Den lille løveunge har et stort ønske. Han vil gerne brøle ligeså højt, som sin far. Han kan ikke. Måske vil de andre dyr hjælpe, og han spørger bl.a. elefanten, ulven og krokodillen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. July 2009

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 22. July 2009

Billedbogen kan bruges sammen med børn fra 3-4 år.

Historien er lidt i familie med flere af Kiplings historier, om hvordan dyreunger/menneskebørn finder deres egen rolle og identitet med tilhørende selvværd. Den lille løve vil gerne brøle som sin far, og besøger junglens dyr for at få hjælp. Først da han bliver bange for krokodillen, kan han brøle, men hans far forsikrer ham om, at når han bliver voksen, kan han også brøle, når han skal. Teksten fungerer rimeligt, men det er ikke en elegant eller charmerende historie, og historiens pointe leveres og nåes på en lidt omstændelig måde. Illustrationerne er søde og joviale i klare heldækkende farver. Forfatter/illustrator kendes bl.a. for at illustrere et par eventyr, som fx Frøkongen, 2002 på dansk. Forside og bagsidetekst repræsenterer indholdet rimeligt.

Bogen kommer til kort, hvis man sammenligner med nogle af de gode Kipling-billedbogsudgaver vi har, som fx Hvordan elefanten fik sin lange snabel i Jan Mogensens udgave, men tættere på i kvalitetsniveau og struktur af fortællingen, er fx Harrys store fødder, 2008, som dog nok alligevel er en smule mere helstøbt samlet set.

Smukke og søde billeder, der fungerer, overfor en tekst og pointe der ikke er absolut på toppen. Bogen er ikke fuldstændig helstøbt, men dog anvendelig og kan supplere vore samlinger.