Xbox 360, Playstation 3. Strategispil for de ældre spillere med hang til science fiction. Let at komme i gang med, men bliver hurtigt komplekst. PEGI er 18 grundet vold. Fra 14 år. Sproget er engelsk.
XCOM-serien startede i 1994, og her har vi en udvidelse til XCOM - enemy unknown fra 2012. Udvidelsen består af nye maps, våben og teknologier. Som overhoved for en international styrke, skal man tage de beslutninger der skal til, for at standse en invasion af rumvæsener, der vil overtage jorden. Spillet er todelt; dels skal man navigere sine soldater rundt i områder, hvor rumvæsener lurer, og dels skal man beslutte hvilke teknologier der skal forskes i, og hvor på kloden der skal sættes ind. Selvfølgelig med politiske og økonomiske følger. De første missioner i spillet er i den lette ende, og som hæren bliver bedre, lærer fjenden også en ting eller to. Nye fjender dukker også op, da en del af menneskeheden pludselig slutter sig til den invaderende styrke. I kampscenerne oplever man noget så sjældent som turbaseret kamp. Alt ses fra et isometrisk synspunkt, hvilket giver en fin feltherre-fornemmelse. Grafikken er ikke prangede, men et stærkt gameplay og historien opvejer dette. Multiplayer er oplagt til at højne morskaben.
Turbaseret strategispil er meget lidt udbredt.
XCOM - enemy within er et vellykket og helstøbt spil, der sagtens kan genspilles. Det bliver kaldt en udvidelse, men er for sig selv, et rigtig godt køb til spilsamlingen.