Games / computergames

Ys IX - Monstrum Nox


Description


Flot og udfordrende japansk action-rollespil, hvor den unge eventyrer, Adol Christin, skal udforske byen Balduq og nedkæmpe horder af fjender. Kan spilles fra 12 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. July 2021

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 12. July 2021

Tag rollen som Adol, som via en besværgelse, kastet af en mystisk kvinde, bliver et monstrum med særlige kræfter. Sammen med 5 andre monstrumer skal du bekæmpe onde væsner for at kunne undslippe byen Balduq. Fra 12 år.

"Ys IX - monstrum nox" er et japansk action-rollespil, som udkom til PS4 i 2019. Som titlen antyder er vi nået til det niende udspil i denne ganske populære serie. Gameplayet er mere eller mindre det samme som i forgængeren Ys VIII - lacrimosa of Dana (Nintendo Switch). Hovedpersonen er stadig Adol, som i starten af spillet møder en mystisk kvinde, som kaster en magisk besværgelse over ham. Denne gør ham til et monstrum, en skabning med store kræfter, men besværgelsen betyder også, at han ikke kan forlade byen Balduq. Samtidig dukker onde kræfter op, som skal bekæmpes inden de kommer ind i den virkelige verden. Til at klare dette har Adol andre monstrumer til rådighed, som hver har deres specielle færdigheder. Der er masser af direkte action i spillet og kampfærdighederne udvides efterhånden som man kommer frem. Sprog: engelsk.

Spillet er absolut et af de bedre JRPG-spil og vil helt sikkert gøre både fans af serien og nytilkomne glade. Det rummer interessante karakterer og en god historie. Samtidig er spillet grafisk set en nydelse at skue. Passende PEGI: 12 med ikoner for vold, sprog og sex.

Spillet ligger tæt op af forgængeren, Ys VIII - lacrimosa of Dana, men giver også mindelser om også et spil som Skyrim (Xbox 360) og Zelda.


The libraries' assessment

d. 23. Feb. 2021

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 23. Feb. 2021

Flot og udfordrende japansk action-rollespil, hvor den unge eventyrer, Adol Christin, skal udforske byen Balduq og nedkæmpe horder af fjender. Kan spilles fra 12 år.

Spillet er det 9. spil i serien og det 1. udkom i 1987. En del af seriens titler er kun udgivet i Japan. Adol skal undslippe fra et fængsel i byen Balduq, men på vej ud forvandles han til et såkaldt monstrum med overnaturlige kræfter. Han skal nu finde og alliere sig med 5 andre monstrumer for at afdække byens hemmelighed. Spilleren kan skifte imellem at styre de forskellige monstrumer med hver deres unikke evner. Udstyr og evner opgraderes løbende.

Der udkommer rigtig mange japanske spil, og dette er ét af de bedre i genren JRPG. Spillet starter med en glimrende tutorial, så nybegyndere også kan være med. Der er masser af actionprægede kampe, og boss-kampene er svære. Der er mange og lange dialoger, hvor spilleren ind imellem skal vælge et svar, og det kræver en del tålmodighed at følge med i historien. Grafikken er udmærket med flotte scenarier og fantasifulde figurer i den velkendte animéstil. Der er et overskueligt oversigtskort, som viser steder af interesse. De 6 sværhedsgrader tilgodeser alle spilleres behov. Kendskab til seriens øvrige titler er ikke nødvendig for at kunne følge med. PEGI: 12 samt ikoner for vold, sprog og sex.

Bibliotekerne har kun 2 andre spil i serien: Ys VIII - lacrimosa of DanaYs - the ark of NapishtimPersona 5 royal (Playstation 4) og Ys - the ark of Napishtim. Persona 5 royal (Playstation 4) er et andet godt JRPGBibliotekerne har kun 2 andre spil i serien: Ys VIII - lacrimosa of Dana (Playstation 4) og . Persona 5 royal (Playstation 4) er et andet godt JRPGBibliotekerne har kun 2 andre spil i serien: Ys VIII - lacrimosa of Dana (Playstation 4) og Ys - the ark of Napishtim. (Playstation 4) er et andet godt JRPG.