Books / fiction for children

Zapperen


Description


Billedbog. Pixel opfinder en dims, der kan få ting til at forsvinde. Det er smart, når man skal rydde op på sit værelse. Men hvad hvis skurken Robbie Rådden får fat i den?

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Bo Knudsen

2007

På tv er LazyTown kendt også af danske børn. Filmene er specielle ved at personerne dels er mennesker dels animerede dukker. Universet er et tegneseriemiljø, hvor personerne agerer som tegneseriefigurer. Helten er den atletiske superhelt Sportacus. Han er det gode eksempel for børn med sin interesse for sport og bevægelse. Skurken Robbie Rådden hader motion og er kun ude på at gøre Sportacus til grin. I Fodbold på hjernen forsøger Robbie at vinde over Sportacus i fodbold ved at opfinde en fodboldrobot. I Zapperen opfinder en dreng en zapper, der kan få ting til at forsvinde. Den stjæler Robbie. Tingene bliver dog blot usynlige. Både fodboldkampen med en robot og det med at ting bliver usynlige kan skabe spænding og overdrevne scener af den slags, der får LazyTown til at fungere på tv. Men selv om forsiderne er appellerende, og de professionelt udførte tegninger har mange farver, fungerer det efter min mening ikke i bogform. Historierne virker ret kedelige og ligegyldige. Personerne får ikke et selvstændigt liv. Så bøgerne er udelukkende for fans fra ca. 4 år, der ønsker at genopleve Sportacus og Robbie, når tv er slukket.