Books / nonfiction for children

Zombiebogen


Description


Kan man blive ven med en zombie? Ja, men det er ikke nogen særlig god idé. Her er både fakta og hårrejsende historier om zombier. Hvis du tør?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Jan. 2012

By

By

Maria Sjøblom

d. 16. Jan. 2012

To små sjove letlæste bøger om hhv. varulve og zombier, som indeholder både fakta og små historier for drenge og piger fra 9 år. Bøgerne er velegnede til fritidslæsning, mens faktadelen er lidt for fjollet til egentlig opgaveskrivning.

I Klematis' serie er tidligere udkommet bøger om både engle og græske guder af samme forfatter. Her beskæftiger Andreas Palmaer sig med de mere uhyggelige zombier og varulve, men bruger en humoristisk indgangsvinkel, og ungerne vil elske bøgernes blanding af fakta-afsnit og små historier. Bøgerne kommer rundt om alle aspekter ved emnerne lige fra historiske "faktaoplysninger" til henvisninger til bøger og film om hhv. varulve og zombier. Teksten er en blanding af letlæste afsnit, sat med stor typografi og linjeafstand, og illustrationer med forklarende bemærkninger kombineret med håndskriftslignende skrifttyper. Illustrator Peter Bergting er tidligere kendt fra bl.a. en graphic novel, og den tegneserieagtige stil går igen i disse illustrationer. Forsiderne er dragende og særligt Zombiebogens forside er både uhyggelig og dragende.

Fans af fx Rune Fleischers Hjælp! Min lærer er zombie vil elske disse bøger, som også har fjollede fakta som fx: Kan man blive ven med en zombie? Ja, men det er ikke nogen særlig god idé.

Hyggelig fritidslæsning om uhyggelige emner, der er krydret med sjove "fakta" og små historier. Bøgerne er oplagte til drenge fra 9 år, som ellers er svære at få til at læse.