Zoo

Tilsyneladende handler den store billedbog helt ligefremt om en rar, lille families hyggelige og harmløse udflugt til zoologisk have, men ikke langt inde i bogen fornemmes det, at AB har enræv - om ikke en gorilla - bag øret og bringer læseren ud på en tynd is af usikkerhed om, hvad meningen er. Historien sætter ikke alene spørgsmål ved, på hvilken side af hegnet, de vilde dyregentlig befinder sig, men også ved, hvad et menneske er for et underligt væsen. Historien opstår i et fuldendt samspil mellem den underspillede og ironiske, korte tekst, der er sat med stor, åbensats, og de indholdsrige billeder. Den kan læses højt og debatteres fra skolens yngste klasser og selvlæses fra omkr. 3. klasse og længe efter. Billederne er udført med næsten fotografisk realismei de utroligt smukke, helsides dyreskildringer, der haren spændende drejning i retning af det drømmeagtige. V-sidernes mindre billeder af familien er knap så akkurate, men så fulde af de mestpudsige, kommenterendedetaljer, at der bliver meget at tænke over og få på plads i billedtolkningen, der også kan spille op til debat om og protest mod den næsten onde skildring af latterligemennesker sat i modsætning til værdige, vilde dyr i tragisk indespærring.

Read the full assessment

To drenge skal i ZOO med deres forældre, og de glæder sig meget. Men allerede på turen går det galt. Først sidder de fast i en trafikkø. I ZOO skal de se alle de 'kedelige' dyr, før de måkomme til dem, som de synes er spændende. De må først få mad, når det passer faderen, selv om de er sultne o.s.v. Men allerværst er det dog, at faderen hele dagen opfører sig, som når fædre erværst. Det bliver derfor en mislykket tur, hvor alle går galt af hinanden. Billederne lever som altid hos Browne deres eget liv. Der er de kendte surrealistiske detaljer, som dels er stemnings- ogassociationsskabende og dels er spændende at gå på opdagelse i. Det er en alvorlig historie, der fortæller om mangel på kommunikation mellem børn og voksne. Sympatien og forståelsen er på børnenesside. Mens faderen i såvel tekst som billeder skildres som en uforstående hustyran, der sidder tungt på sin kone og børn. I hvert fald den dag. At det måske ikke altid forholder sig sådan antydesindledningsvis i etfamilieportræt, der viser en far med varmere sider. Så måske er det negative billede, vi får af ham på turen, blot et udtryk for, hvordan børns dårlige oplevelser farver helederes verden. Jeg synes bogen rummer en spændende dobbelthed. En fascinerende billedbog for børn fra ca. 4 år.

Read the full assessment