Lemonade
Beyoncé
Emneord
Anmeldelser (4)
Berlingske tidende
d. 6. okt. 2016
af
af
Pernille Smith Larsen
d. 6. okt. 2016
"At yde omsorg for mig selv er ikke selvforkælelse - det er selvopholdelse, og det er en politisk handling«, skrev den afroamerikanske forfatter og aktivist Audre Lorde i et ofte citeret essay fra 1988. Med sit fantastiske tredje album, »A Seat at the Table«, har sangskriveren Solange Knowles - lillesøster til superstjernen Beyoncé - skabt en musikalsk pendant til Lordes ord. Det er soulet selvopholdelse med blød instrumentering og tekster, der udtrykker både vrede over racisme og stolthed over egen kulturarv ... »A Seat at the Table« lyder både blødt og skarpt, ømt og vredt, gennemarbejdet og uanstrengt, menneskeligt og majestætisk, og jeg kan kun anbefale, at du forærer dig selv Solanges nye klassiker".
Politiken
d. 5. okt. 2016
af
af
Simon Lund
d. 5. okt. 2016
"Solanges første album i otte år om afroamerikansk identitet er forførende soul svøbt om en jernnæve".
Jyllands-posten
d. 7. okt. 2016
af
af
Peter Schollert
d. 7. okt. 2016
"I en tid, da der er raceuroligheder rundt om i USA, synger [Solange] om sort og hvid og om at forstå sin identitet, passe på sig selv og finde sit ståsted i samfundet ... "A Seat At The Table" er et iørefaldende og spændende album, der henter sine musikalske kræfter fra de seneste 45 års soul og funk... "A Seat At The Table" er ikke kun Solange Knowles' hidtil bedste plade rent musikalsk. Det er også hendes mest vedkommende og tankevækkende album".
Information
d. 7. okt. 2016
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 7. okt. 2016
"[Solange] føjer virkelig noget nyt til det vildtvoksende kor af stemmer, der tager bladet fra munden i forhold til raceproblematikkerne. Og på "A Seat at the Table" lykkes hun med at skabe et udtryk, der er fuldstændigt ubombastisk, elegant eftertænksomt og alligevel ganske monumentalt. En blød tankepirrende R'nB, der roligt kigger dig ind i øjnene og fortæller dig tingene, som de er ... Hun fremstår tjekket på en langt mindre overkontrolleret måde, end Beyoncé gør. Hvilket synes at sætte sig igennem i musikken, som er helt særligt levende. Tag ikke mindst den shaky trommerytme på »Cranes in the Sky« som eksempel ... "A Seat at the Table" er et album med stort "A". Det er helheden, det handler om, og der er ikke umiddelbart nogen oplagte hitlistebaskere at finde".