Pc med bibliotek.dk
Online bibliotekstilbud
Læs mere om forfattere, musik og temaer. Se film, læs artikler, e- og lydbøger, og meget mere.

Biblioteket har en række gratis online tilbud til dig.

Du kan bruge dit online bibliotek på samme måde som, hvis du låner bøger eller lukker dig ind på biblioteket selv: Når det passer ind i din hverdag. I flere tilfælde findes også en app.

Bemærk, at online-tilbuddene kan variere fra kommune til kommune.
 

Filmstriben logo

Filmstriben - bibliotekernes Netflix

Se de gamle klassikere, de finurlige kortfilm eller de franske nybølgefilm. Se sort/hvide mesterværker af Dreyer, når tv-serie-bingeri når kvalmegrænsen. Eller gense ikoniske westerns i bredformat. Her prioriteres smalle film, kvalitetsfilm og europæiske film, der giver stof til eftertanke.
Gå til Filmstriben

 

ereolen logo

eReolen - bibliotekernes landsdækkende tilbud med e-bøger og lydbøger

Mange tusind bøger, du kan låne og altid nogle, du kan låne med det samme. Udvalget skifter lidt, og der kommer løbende nye til af både nye og gamle titler. På eReolen finder du alt fra erindringer, krimier, de store klassikere, den hjertegribende kærlighedsroman og den eksperimenterende kortroman. Fra essays over novellesamlinger til romanserier og forfatterskaber. Som app til din tablet og smartphone eller på eReolen.dk.
Gå til eReolen

 

ereolen global logo

eReolen Global

Du finder engelske bøger på eReolen global.
Gå til eReolen Global

 

ereolen go logo

eReolen GO!

På eReolen Go finder du bibliotekernes ebøger og lydbøger til børn i alderen 7-14 år.
Gå til eReolen Go

 

litteratursiden logo

Litteratursiden - Danmarks største litteraturside

Er du en læsehest og vild med alt det bag om litteraturen? Litteratursiden.dk er Danmarks største og giver dig alt det bedste fra bøgernes verden med forfatterportrætter, boganbefalinger og masser af forslag til det næste, du kan læse. Her finder du anbefalinger til noget-der-ligner alt fra de mest læste krimier, den nye danske roman og den mest omtalte roman i tiden.
Gå til litteratursiden

 

faktalink logo

Faktalink

Faktalink er en guldgrube af viden til dig, der skriver opgave eller bare er interesseret i et emne, et land, en periode eller noget helt andet. Faktalink er en samling artikler om samfundsrelevante og historiske emner som har bred interesse. Her finder du artikler om alt fra sport, kultur, historie, politik, IT, trends og medier og meget mere. Samlingen omfatter ca. 600 artikler og temaer, som løbende opdateres og øges, samt flere tusinde links og henvisninger.
Gå til Faktalink

Forfatterweb logo

Forfatterweb

Hvad enten du skal skrive om et stort forfatterskab eller om en ny forfatter, er Forfatterweb et must. Forfatterweb er beskrivelser af primært danske forfatterskaber med portrætter og biografier og henvisninger til analyser af forfatternes værker. Du finder korte beskrivelser af temaer, periode-introduktioner med overblik over de vigtigste strømninger inden for samfund, historie og filosofiske tanker i perioden plus definitioner af litterære genrer.
Gå til forfatterweb
 

læsekompas logo

Læsekompasset

Brug Læsekompasset og bliv inspireret til din næste bog. På Læsekompasset finder du inspiration, der tager udgangspunkt i al skønlitteratur på dansk for voksne. Læsekompasset er udviklet til bibliotekerne og deres brugere og giver inspiration til skønlitteratur på baggrund af særlige metadata, der beskriver læseoplevelsen: stemning, fortælleteknik, tempo, længde etc.  

Gå til Læsekompasset

 

Buggi logo

Buggi

Buggi er et tilbud til børn i 3.-5. klasse. På Buggi kan man vælge bøger ved hjælp af emojis, der fortæller, om de er lidt sjove eller meget sjove, hvilken stemning der er i bogen og hvor mange illustrationer der er på siderne.

Ved at kombinere bøgernes karaktertræk med kunstig intelligens finder vi nye sammenhænge mellem bøgerne, så vi hele tiden foreslår de mest relevante bøger til det enkelte barn og også kan foreslå bøger, der kan appellere, selv om det måske er i en ny genre.

I Buggi kan man finde gode skønlitterære bøger til børn omkring 3. til 5. klassetrin – udvalgt af de voksne, der arbejder med børn og bøger.

Gå til Buggi

bibzoom logo

Bibzoom - bibliotekernes musiksite

Bibzoom er bibliotekernes platform for musikformidling. Her kan du lade dig inspirere af anmeldelser, artikler og lytteguides.
Gå til Bibzoom

tidsskriftdk logo

Tidsskrift.dk

Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst. Tidsskrift.dk er ligeledes en del af Danmarks Nationale Strategi for Open Access, som støttes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Gå til tidsskrift.dk