Pedro Almodóvar er, som biografgængere vil vide det, Spaniens nok kendteste filmskaber med film som Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud og Bind mig elsk mig! Denne udgivelse er lidt afet rastløst rodsammen. Vi får en lille kortroman om Patty Diffusa. Patty Diffusa får til opgave at beskrive sit liv som letlevende lady til et tidsskrift - La Luna - og vi kigger med i 12 kapitler,hvori pornomodellen skøjter diffust rundt på den overflade, der ikke sjældent bringer underlivet på tale. Herudover en række udkast til historier, selvportrætter og løse ender af Almodóvar - af hamselv - rubriceret som 'Fyldstof', og bagest i bogen en filmografi. Ikke en bog, der på nogen måde dokumenterer, at Almodóvar har en fremtid uden for filmmediet, men nok, at han selv er del af detrastløse storbyliv og dets drugs, sexhunger og halvperversiteter, som han fortæller om i sine film. Og naturligvis et udmærket supplement til filmene og en slags signalement af nogle faktorer ivores epoke, hvor vioplever folk som La Cicciolina, Synnøve Søe og Jacob Haugaard, som slår igennem i kraft af deres medietække.