Originaludgaven til dette nye bind i serien Virkelighedens verden stammer helt tilbage fra 1986. Maureen Dunbar fortæller om de sidste 7 år af sin datters liv. Catherine døde som følge af nervøs spisevægring i en alder af 22 år. Det hele startede, da Catherine var 15 år, og lærerne på hendes kostskole var bekymrede for, at hun tilsyneladende ikke spiste noget. Hun fik stillet diagnosen anorexia nervosa, og nu fulgte 7 år med talrige indlæggelser på sygehuse, tvangsfodring, behandling af læger og psykiatere, ædeflip med efterfølgende opkastninger og op- og nedture for hende og familien. Selv om Catherine i perioder levede et nogenlunde normalt liv med en enorm energi, var hun aldrig rigtig lykkelig. For familien var det selvfølgelig en frygtelig tid, især moderen var meget plaget af skyldfølelse. Bogen indeholder uddrag af Catherines dagbog, hvor hun hele tiden fokuserer på mad og vægt. Det er alt sammen noget, vi kender fra de mange andre bøger om sygdommen, og i forhold til dem, er her ikke noget nyt. Selve bogen er en meget ærlig og modig beskrivelse fra moderens side, hvor et af de helt store spørgsmål, som nok ikke lader sig entydigt besvare, er hvorfor? Bogen er meget let læst.