Bøger / faglitteratur til børn

Kartonmasker til leg og pynt


Beskrivelse


Anvisninger med skabeloner til fremstilling af 20 forskellige masker i karton såsom vilde dyr, blomst, kranium, klovn, ridderhjelm, mariehøne m.m.
Side 32-34: Hjelme (Ridderhjelm af sølvkarton).

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 1999

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 5. jan. 1999

Inspirerende og anvendelig bog om papirmasker for indskolingen, SFO og til fritidslån. Læreren i dansk eller billedkunst får her hjælp, når man vil lave masker til teaterstykket, til fastelavn, eller når man vil lege, man er forskellige figurer. Bogen giver anvisninger på 20 forskellige masker. Hver side viser først et farvefoto af masken. Derefter følger, i punktform, en kort arbejdsbeskrivelse, hvorefter skabelonen i naturlig størrelse er lige til at kopiere. Modellerne er enkle, lavet i farvet karton (man kan fotokopiere de fleste skabeloner direkte over på det farvede karton), hvorpå der er dekoreret med pailletter, fjer, glimmer og guldtusch. Det er der kommet nogle fantasifulde masker ud af. Der er forskellige dyr som løve, elefant, mariehøne og abe. Der er figurer som klovn, jordbær, sol, ild og blomst, og bogen viser også brillemasker som slanger, stjerneskud, svaner og dobbelte hjerter. Nogle af maskerne er gjort rumlige. Her er tydelige anvisninger på skabelonerne, hvor man skal bøje og lime. Der er forrest et kapitel til de voksne, eller børn fra 4. kl. Her får man nogle generelle fiduser og teknikker. Bogens omslag viser 12 af bogens farvestrålende katonmasker.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 1999

af

af

Susanne Thøfner

d. 5. jan. 1999

Her er anvisninger på mere end 20 kartonmasker, der enten er flade eller forsynet med indsnit, så de virker tredimensionelle. Maskerne kan både anvendes til pynt og som rigtige masker. Skabelonerne til alle modeller vises i fuld størrelse og er beregnet til børn og små voksenansigter. Modeludvalget omfatter mange forskellige dyr, kranie, sol, blomster, ridderhjelm, klovn m.m. Bogen fremtræder flot og farvestrålende med mange af sine modeller præsenteret i farvefotos på omslaget. Skabelonerne er i fuld størrelse og suppleres af kortfattede, mundrette forklaringer samt flotte og inspirerende farvefotos af de enkelte modeller. Det er en glad og indbydende bog med iøjnefaldende modeller, der samtidig ikke kræver de mange materialer eller de helt store forkundskaber hos den voksne, og mange af maskerne er så lette at udføre, at børnehavebørnene også kan være med. Et fint supplement til de øvrige maskebøger, og en bog, der især vil blive populær op mod fastelavn! Til børnebibliotekets lånere fra ca. 4-10 år.