Bøger / faglitteratur / billedværker

Vilje og længsel : Karen Salicath and sculpture
Will and longing (flere sprog)


Beskrivelse


Om billedhuggeren Karen Salicahts (f. 1968) univers med gengivelser af nogle af hendes værker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2005

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 6. maj 2005

Billedhuggeren Karen Salicath, der er født i 1968, er barnebarn af billedhuggeren J.G. Galster. Hun er uddannet på Danmarks Designskole i 1991 og har siden afholdt en lang række udstillinger både herhjemme og i udlandet. Hun arbejder i dag mest med menneskefigurer i anonymiseret nærmest stiliseret form, som hun sætter i en sammenhæng, så de næsten fortæller en historie. Der er noget følsomt over Salicaths figurer, som må appellere til et bredt publikum. Ole Lindboe kommer hele vejen rundt om kunstneren, og lader hende i vid udstrækning selv tale med. Der er både biografisk stof, noget om værkerne, om hendes udvikling. Bogen er gennemillustreret med en lang række farvefotos, der fint tegner et billede af Salicaths kunstneriske udvikling Teksten er parallelt oversat til engelsk, og indeholder udover materiale om Salicath også en kort gennemgang af dansk billedhuggerkunsts historie. Det må være henvendt til et udenlandsk publikum, og det er sammen med den lidt overfladiske tekst med til at give bogen et præg af salgsmateriale mere end kunsthistorie. Der findes ikke andet om kunstneren, og hun er heller ikke med i Weilbach.



Informationer og udgaver