Bøger / faglitteratur

Bag forskningens facade : den politiserende videnskabs tredje bølge


Beskrivelse


Kritik af marxismens påvirkning af samfundsudviklingen og forskningen fra 1930'erne og frem til idag, især på områder som indvandring og nationalisme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2005

af

af

Søren Brunbech

d. 30. nov. 2005

Peter Neerup Buhl er tilknyttet Den danske Forening og er forfatter til bl.a. Fornuftens jordiske redskab?, 2004. I denne nye debatbog går han til kamp mod det danske universitetsmiljø og de politiserende akademikere. Forskerne vil forandre verden i stedet for at forstå den. Det, der præsenteres som rationel forskning, er i virkeligheden ofte ren politisering, og vel at mærke en politisering, der går i samme retning, nemlig til fordel for en legitimering af nedbrydningen af de nationale grænser og etableringen af et multikulturelt samfund. Han dokumenterer sine synspunkter i kritiske analyser af en lang række af de senere års udgivelser, der har det multikulturelle samfund som tema, blandt dem Det populære demokrati, 2005 og antropologen Kirsten Hastrups Kultur : det fleksible fællesskab, 2004. Også en række universitetsinstitutter står for skud, og en særlig bekomst får Akademiet for Migrationsstudier i Danmark. Peter Buhl bruger ind imellem udtryk som danmarksbekæmpere og "forskere der sidder og landsforrædderhygger sig" om sine politiske modparter, men det er de sagligt funderede kritiske analyser af holdningerne i universitetsmiljøet, der er de dominerende, og jeg synes bogen er et relevant partsindlæg i indvandrerdebatten fra højre side i det politiske spektrum.