Film / fiktion

Sorte Peter


Beskrivelse


17-årige Peter får et svært job som butiksdetektiv og må samtidig kæmpe med sin egen usikkerhed overfor pigerne og forældrene, der stiller krav om hans fremtid.

Indhold

Seneste udgave,

Extras


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2009

af

af

Frans Rasmussen

d. 28. apr. 2009

Den anden af den tjekkiske og senere internationalt berømte instruktør Milos Formans tidligste film fra 1960'erne. Det er alle film, der er langt mere end historiske kuriosa, men som stadig står som frydefuld satire over politiske autoriteter og ungdommens oprør.

Sorte Peter er Formans første egentlige spillefilm. 17-årige Peter ansættes som lærling i et lille supermarked, hvor chefen sætter ham til at være butiksdetektiv. Et job den unge, usikre dreng er komisk uegnet til. Han har svært ved at antaste tyve, og hjemme må han høre på fars drømme om, at han skal blive butiksbestyrer og mors evige spørgsmål om, hvad han foretager sig. Hvad han vil med sin fremtid kan han ikke svare på, og affæren med den lidt ældre Pavla optager ham mere. Hvor Forman i Talent competition gav dokumentarisk materiale fiktiv form er det her omvendt, filmet på gader og stræder og med amatørskuespillere og improviseret dialog.

Filmen når samme højder som Francois Truffaut berømte Antoine Doniel-trilogi i sin præcise skildring af en ung mands usikkerhed på sig selv, på kærligheden og placeringen i samfundet. Som i sine øvrige film giver Forman sin satire over det socialistiske samfund. Butiksbestyreren stoler på kundernes hæderlighed, men ønsker alligevel kontrol, og Peters adgang til voksenverdenen bliver rollen som angiver.

Filmen er et evigtgyldigt portræt af en usikker ungdom, og Peters forhold til forældrene viser præcist deres usikkerhed og bedste intentioner i en både skarp og rørende stil.