Kære venner : digte

Abildgaards nøgternt registrerende skrivestil henvender sig især til læsere med smag for minimalisme.

Anders Abildgaards tekster er mellem to linjer og fire sider lange og bevæger sig i grænseområdet mellem digte og kortprosa. Fælles for teksterne er indholdets kredsen om næsten umærkelige ændringer i sindsstemninger og relationer mellem mennesker. Abildgaard skriver lavmælt og udramatisk om en række navngivne personer (formentlig titlens "kære venner") og nogle absolut anonyme skikkelser, der ses på afstand som gennem en kameralinse: "en der taler/ en hvidhåret mand med et hvidt halstørklæde/ en der vågner/ en der sover", osv. Fokuseringen på de små og ubetydelige detaljer er minimalisme, så det batter, og flere af teksterne handler mere om sprogets beskrivelse af det beskrevne end om tingene selv. Kun et enkelt sted i samlingen viser digter-jeg'et noget, der ligner et følelsesudbrud: "jeg kan ikke holde tanken ud at skulle skrive sige tænke/noget fordi andre har gjort det eller vil have mig til det".

Anders Abildgaards digte ligger tydeligt i forlængelse af den fænomenologiske digtning.

Teksterne i Kære venner beskriver de helt nære ting minutiøst og nøgternt. Den nedtonede registrering og beskrivelse af omverdenen er gennemgående i Abildgaards minimalistiske digtning, som undertiden rummer mere, end hvad man umiddelbart kan læse ud af teksterne, men som lige så ofte har karakter af løsrevne synsindtryk og fragmentariske optegnelser. What you see is what you get.

Læs hele vurderingen