Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe fra Hamborg til Skagen


Beskrivelse


33 tekster fra Steen Steensen Blichers rejse i 1838 langs den jyske vestkyst - hver tekst relateret til bestemte steder på turen.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2013

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 28. okt. 2013

Vestjyder, klassikerlæsere, yndere af smukt boghåndværk samt opgaveskrivende gymnasieelever og studerende kan få glæde og nytte af denne smukke udgivelse.

I 1838 rejste Blicher op langs Jyllands vestkyst, og herom skrev han dette værk, der udkom 1839. Bogen består af 33 tekster, hver af dem relateret til et sted på ruten. Der er fortællinger og et enkelt digt, sagn og skrøner, natur- og nationalitetshistorie. Det er fine tekster for Blicher-elskere, og samtidig fortæller de om dansk identitetshistorie i en brydningstid, hvor Blicher fik stor indflydelse, fx på demokratiudviklingen. Bogen kan ikke bruges som rejseguide, for vestkysten har ændret sig radikalt. (Bl.a. er der en hyldest til Vildmosen som naturområde og en beklagelse af, at den nu bliver indvundet til agerland). Teksterne er smukt illustreret med tegninger i akvarel og tusch af Jens Mathiesen (f. 1941). Noter med ordforklaring, god sats, fin bagsidetekst, lækkert boghåndværk, formatet er en liggende A4.

Bogen er kommet i flere udgaver, senest 1973. Formatet i 1973-udgaven er mere biblioteksvenligt, men denne nye udgave er smukkere. Den matcher Blicherselskabets Sommerreise i Sverrig Aar 1836 og Svithiod, 2011. Peter Seeberg og Katrine Ussing er ophav til en moderne variant i deres Vestlig profil af den jyske halvø, 2000.

Smuk udgivelse fra Blicherselskabet af en af forfatterens mindre kendte udgivelser, hvor han i en mosaik af forskellige tekster fortæller dansk kulturhistorie. Til klassikerelskere og opgavebrug.


Kristeligt dagblad

d. 14. nov. 2013

af

af

Claus Grymer

d. 14. nov. 2013


Jyllands-posten

d. 9. mar. 1965

af

af

Hans Andersen

d. 9. mar. 1965