Min europæiske ungdom

N.'s memoirer (tidl. dansk udgave 1969, identisk med nærværende) rummer en række erindringsskitser fra en opvækst i det priviligerede miljø som det førrevolutionære russiske aristokratiudgjorde. Med en sproglig nærmest skødesløs elegance former disse erindringer sig som en lystvandring gennem en fjern lys verden, hvor hobbies som skak, tennis og sommerfuglejagt krydrede dennebegavede drengs beskyttede tilværelse. Med en nærmest fotografisk hukommelse som ballast dukker det ene motiv op efter det andet fra barneårene i St. Petersborg frem til omvæltningen og eksilet iEngland i 20'erne, alt tegnet med en akkuratesse, der undertiden tenderer det pedantiske. Som i andre værker af forf. præget af stilistiske raffinementer med bl.a. underfundige hentydninger tilegne pseudonymer, anagrammer (Vivian Bloodmark), skakopgaver m.m. På en gang en drillende og egocentrisk åndsaristokrat, der kun kan ægge til modsigelse, når Freud, Dostojevski, Gorki o.a.reduceres til middelmådigheder.Fængslende undertiden provokerende memoirelitteratur repræsenterende en gammeleuropæisk kulturelite. En bog, der udover skønlitterære Nabokov-læsere med smag formere må have bud til 99.4-læsere, der orienterer sig litterært eksempelvis i retning af den i ånd og tidsperiode beslægtede Elias Canetti.

Læs hele vurderingen

Der er grund til at tro, at udgivelsen på dansk af disse erindringer fra 1903 til 1940 - tiden før emigrationen til USA - vil skaffe Nabokov nye læsere. Måske vil også de, der har følt sig frastødt af Nabokovs æstetiserende holdning, hans »escape into aesthetics«, og hans arrogance i tidligere bøger, nære trang til at læse eller genlasse disse. Nabokov ville ikke være Nabokov, hvis han ikke havde indledt med en detaljeret redegørelse for de enkelte kaptiers oprindelige fremkomst i forskellige tidsskrifter og det samlede værks forskellige titler og udgaver. Et forord, der bør glæde enhver bibliografi Bogen er spændende, fordi man oplever baggrunden for de litterære værker: en overfølsom drengs beskyttede barndom og omtumlede emigrantliv. Skildringen af barndommen og ungdommen i Rusland og emigrantårene i Vesteuropa røber en udpræget fornemmelse for det tidstypiske, samtidig med at bogen - selvfølgelig -har store poetiske kvaliteter. Det er jo ikke ualmindeligt, at en forfatterserindringer er hans største kunstneriske præstation. Også erindringskunstneren Nabokov viser dette.

Læs hele vurderingen