Books / nonfiction

"De mente det jo godt" : depression og familie


Description


Beskriver forældres rolle i udviklingen af et depressivt grundmønster hos barnet og hvordan mønsteret følger med over i voksenlivet. Til slut vises veje ud af depressionen.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 12. Oct. 2005

By

By

Britta Liboriussen

d. 12. Oct. 2005

Ifølge bagsideteksten er forfatteren svejtser og har arbejdet som psykoterapeut i 30 år. I denne bog beskæftiger han sig da også med depression ud fra en psykoterapeutisk synsvinkel. Teorier om depression ud fra biologiske processer i hjernen eller genetiske forhold omtales ikke. Forfatterens teori er, at det depressive grundmønster dannes i barndommen. Ofte sker det i tilsyneladende velfungerende familier. De voksne er fysisk til stede, men psykisk fraværende eksempelvis grundet sygdom, arbejde eller andet, der forhindrer det nødvendige nærvær med familien. Barnet føler sig ansvarlig for familien. Det bliver overtilpasset og indstillet på andres behov, men lærer efterhånden helt at tilsidesætte sine egne. Barnet bliver overbebyrdet, og den depressive personlighed er grundlagt, selv om barnet virker stærkt. Når overbebyrdelsen bliver for stor, bryder depressionen ud hos den nu tilsyneladende velfungerende og stærke voksne. Det er en velskrevet bog, der grundigt beskriver depressionen ud fra den psykoterapeutiske model. Depressiv adfærd bliver beskrevet både hos børn og voksne. Der er ikke så mange bøger om depression hos børn. Nævnes kan Om børn og unge med depression, 2003, der giver en bredere gennemgang af depressioner hos børn. Der er en del om depression hos voksne. Denne bog er et godt supplement til den øvrige litteratur om depression forklaret ud fra psykologien.


Socialpædagogen

Årg. 63, nr. 1 (2006)

By

By

Jens Nielsen

Årg. 63, nr. 1 (2006)


Helse

Årg. 52, nr. 4 (2006)

By

By

Niels Pinholt

Årg. 52, nr. 4 (2006)