Books / nonfiction

"Jeg er troende, men ikke religiøs" : folkekirkens udfordring


Description


På baggrund af interviews med almindelige danskere om deres tro, gives en lang række bud på, hvordan folkekirken kan komme i dialog med den store gruppe af danskere der er medlem af folkekirken, men som måske ikke bruger den så ofte.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 13. Sep. 2012

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 13. Sep. 2012

Det er især præster, som vil arbejde aktivt med menigheden for at få en dybere indsigt i, hvad der rører sig i den store gruppe folkekirkemedlemmer, som ikke kommer voldsomt ofte i kirken som denne bog henvender sig til. Til gengæld vil den ikke have større appel udenfor gruppen af kirkeprofessionelle, og kvalificerede frivillige.

Danskernes forhold til folkekirken er under forandring. Overordnet falder medlemstallet, men bag de rå tal gemmer sig en betydelig variation i medlemmernes opfattelse af tro og religion. Den første del af denne bog beskriver dette. Først i Morten Skrubbeltrangs gennemgang af, hvordan det faktisk forholder sig med medlemstallet, og derefter refereret fra religionssociologen Ina Rosens ph.d. afhandling om danskernes trosforhold. I anden del af bogen leverer Lars Buch Viftrup en række bud på, hvordan man konkret kan skabe dialog med grupper i menigheden. Forfatterne skriver alle ligefremt, og bogen vil kunne bruges i menighedsarbejdet enten direkte eller som inspiration.

Bogen er et moderne og konkret bud på, hvordan man kan komme i dialog med mere eller mindre kirkefremmede om deres trosforhold og er således mere specifik i sit fokus end fx Modeus' Mod til at være kirke, som beskæftiger sig med menighedsarbejde i en bredere forstand.

Tre yngre kirkeprofessionelle analyserer danskernes forhold til tro og religion, mens de samtidig giver anvisninger på, hvordan man kan skabe rum for dialog med kirkemedlemmer om spørgsmålet.