Nok mest for det lidt ældre segment, eller læsere der interesserer sig for forlagsdrift.
Otto B. Lindhardt (f. 1924) var en stor institution i dansk forlagsvirksomhed. Efter endt boghandleruddannelse blev han allerede som 27-årig underdirektør for det økonomisk skrantende Gyldendal. Ved hjælp af nye ledelses/organiseringsmetoder som han havde lært i USA, lykkedes det Lindhardt at gøre Gyldendal til et moderne og indtægtsgivende forlag, indtil han i 1971 fratrådte stillingen og startede Lindhardt og Ringhof. Det var dog ikke økonomiske kalkuler det hele, og Lindhardt deler gavmildt ud af sine oplevelser med kendte kulturnotabiliteter i denne, sin foreløbigt eneste biografi. Vi hører om venskabet med personligheder som Karen Blixen og Knud W. Jensen, og om mødet med store forfattere som Michail Sjolochov og Steinbeck. Bogen er fyldt med små og store anekdoter, og man ønsker at man bare havde oplevet en brøkdel af det samme som Lindhardt. Han tager sig dog også tid til at fortælle om forlagsdrift, som fx om udviklingen af billigbogsserien Tranebøgerne og den store økonomiske succes med bogklubberne.
Supplerer fint de lidt mere detaljerede erindringer fra andre kulturforlæggere som Ole Wivels Erindringsmotiver, 1999 (samlet udgave af tre bøger), Erik Vagn Jensens Mahogni og Marcuse, 1987, og særligt Godfred Hartmanns I delfinens tegn, 1996.
Man er i særdeles godt selskab med Lindhardt, og man må håbe at hans erindringer fra 1971- og frem, bliver udgivet.