Denne artikelsamling er »en fortsættelse og ajourføring« af Litteraturkritik & kulturpolitik, 1976 (udt. H 501 886 2). Den indledes med en udskrift af et radiointerview med J. C. J. i serien »Humanismen i krise«, og her gives en kort definition af den socialistiske humanisme, J. C. J. hævder: hvor vulgær-marxismen siger, at mennesket er et produkt af omstændighederne, og hvor den dialektiske marxisme siger, at mennesket også kan selv, at det hersker aktivt over sin omverden, der kommer den humanistiske marxisme (ell. den socialistiske humanisme) og siger: »det er rigtigt nok, hvad I siger, begge ting, men I glemmer een ting, mennesket er også noget i sig selv, mennesket er noget konkret og levende«. Dette grundsynspunkt fornemmes da også i de fleste af de resterende indlæg, der alle stammer fra »Politiken« fra perioden 1975-77. Ligesom det foregående bd. præsenterer denne »kulturpolitisk (e) pamflet« vanskeligt tilgængelige, vigtige og aktuelle emner på en almenttilgængeligfacon: angreb på socialdemokratiets kulturpolitik, på Gyldendals udgivelsespolitik, anmeldelser over et bredt spektrum fra videnskabelige afhandlinger til Cavlings romaner m. m. Endelig den meget personlige reaktion på Panduros død. De angrebnes svar citeres ikke, men der henvises til dem og de debatter, de indgik i. Enig med J. C. J. eller ej -: Hans bog er en ganske udmærket position at orientere sig i kulturlandskabet fra.