10 sekunders stilhed

"Der [er] ikke sket de store forandringer hos Lars H.U.G., som dog forsøger sig som en Lilholt i Sugar Handyman med en klassisk skæbnefortælling, der bestemt ikke er hans boldbane. Ellers er der kommet mere slagstyrke ind i sangene, hvor ikke mindst punkveteranen Peter Peters guitar er med til at give numrene et velanrettet skub, så de næsten snubler. Det går op i en højere enhed i den nærmest David Bowie'ske Den Sidste Tid. Overgivelsen sker dog først, når Lars H.U.G. kaster pansret helt og står forsvarsløs i den smukt dæmpede Verden Går Sin Gang".

"»10 Sekunders Stilhed« er ikke et album, der er et produkt af tiden. Her er ikke smarte samples eller omkvæd, der sætter sig insisterende i nervebanerne.Det er ikke en plade skabt til at blive et hit på streamingtjenesterne eller med garanti for fast rotation på P3s formiddagsflade. Men den er et tidløst værk, der holder. Fra en kunstner, der har lavet et hug i sit hjerte og nu tilbyder os et stykke.Den slags må man bare ikke sige nej til".

Read review

"Jazzen bryder stærkt igennem på "New York" med bigband-blæs, strygere og croonerstemme. Det er lyden af en blåbærdreng i en slikbutik med byen for siden fødder og partoutkort til en musikalsk legeplads ... "10 Sekunders Stilhed" er co-produceret af Povl Kristian. Han har løst en svær opgave: at få Lars H.U.G. til at lyde frisk, samtidig med at båndet til fortiden er intakt. Det lykkes overraskende godt, og projektet bæres igennem af gammeldags popperler som "Sugar Handyman" og en stemme, man nemt genkender, men aldrig bliver klog på".

Read review

"Sangen fænger energisk og melodisk an, men '10 sekunders stilhed' kaster også gentagelsens skygger og har ikke helt det element af genialitet, som H. U. G. s største sange har. Mindre kan gøre det. Og på sin 61-års fødselsdag bidrager Lars H. U. G. igen til den danske sangskat. Dømt ud fra disse små fire minutter er der nemlig god grund til at tro, at han kan leve op sit udsagn om, at det kommende album er sidste del af en trilogi, hvor 'Kysser himlen farvel' og 'Blidt over dig' var de to første".

"Vi taler klassisk H. U. G., hvor to ekstreme fronter støder sammen: Smægtende romantiske forhåbninger ramler ind i dødsmærket fortabelse. Det slår jævnligt ud i torden og lynild fra de stormfulde højder, som i titelnummeret. Det er lidenskabelig og spirituel pop, mens "En skønne dag" er eksistentialisme sat på sød melodi. Men hvor H. U. G.engang - via Søren Ulrik Thomsens digte - skildrede en ensom venten på nogen, konstaterer han nu, at »vi venter stadig«, og denne gang er det med blikket på evighed og håb om forløsning".

"Der er noget imponerende ubesværet over måden, hvorpå H. U. G. kan croone sig gennem både titelsangens hornblæsende passager og senere punktere tilværelsens ophobede uro med den hymniske 'Altid Lys': »Nu jeg verset i din sang/for alting har sin pris min ven/jeg ku synge det hele om igen«. Ind imellem falder Lars H. U. G. tilbage på den pude af bossa novaslumrende soul og jazzviser, der prægede de to engelsksprogede albums, som H. U. G. har udgivet i mellemtiden. Som 'New York', hvor han forfalder til musikalsk magelighed i stedet for at sætte noget på spil og dermed taber ordene om byens skæbnesymfoni på asfalten. Det eneste, der er værre, er den skabede 'Sugar Handyman', hvor en dunkel fortælling om penge og kærlighed drukner i et sømandskor, der må være lånt hos Kim Larsen, da han skrev 'Kielgasten'. Alligevel er der noget i melodien, der sætter sig fast".