Books / nonfiction for children / pegebøger

100 første ting at forstå


Description


Pegebog med ord og billeder for ting og begreber fra vores omgivelser, fx. natur, årstiderne, tallene, farver, musik og de allermest grundlæggende fænomener fra fysikkens verden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. July 2020

By

By

Therese Bjerre Ekman

d. 1. July 2020

Pegebog med ord og begreber. Med afsnit om bl.a. farver, natur, vejret, tallene og de allerførste begreber indenfor fysik og matematik. Fra 2 år.

Bogen er delt op, så der er et tema for hvert opslag. Temaerne er farver, former og mønstre, tal fra 0-10, vejret, årstider, natur, matematik og fysik, kunst og musik, vores verden og ude i rummet. Der er mange billeder på hver side, og illustrationerne er en blanding af fotografier og digitalt skabte billeder på baggrunde i forskellige pastelfarver. Under hvert tema vises omkring ti billeder af ting og begreber. Under matematik og fysik vises fx forskellen på let og tung, væske og is og flyde og synke. Bogen er 22x22 cm, har polstret forside, solide sider af pap og er oprindelig udgivet af Dorling Kindersley.

Bogen kan bruges som introduktion til de forskellige temaer, og kan være en inspiration for den voksne der er optaget af at vise et lille barn hvordan verden fungerer. Mange af opslagene er til de mindste, med helt standard pegebogs-ord fx for farver og dyr. Andre ord skal man være en smule ældre for at forstå, fx rektangel og stjernebilledet Orion. Fordi der ikke er baggrunde med på de fleste illustrationer er det svært at se hvor store tingene er, men de fleste billeder er let aflæselige.

Bogen er i samme serie som 100 første dyr100 første ord og 100 første ord (Bolden), som den svarer til i billedstil, størrelse og layoutBogen er i samme serie som 100 første dyr og (Bolden), som den svarer til i billedstil, størrelse og layout.



Information and editions