Film / fiction / tv-serier

12 monkeys

Sæson 1, disc 1


Description


I år 2043, efter en virus har udslettet det meste af menneskeheden, sender forskere James Cole tilbage i tiden til 2015 for at stoppe udbruddet før det sker. Her møder han virolog Cassandra Railly og sammen prøver de at opspore virusset og ødelægge det.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. July 2015

By

By

Astrid Tang

d. 3. July 2015

I 2043 er menneskeheden stort set udryddet af et virusudbrud, men hvad nu hvis man kunne ændre fortiden for at redde fremtiden? Science-fiction-serie for dig der holder af postapokalyptiske fortællinger.

I år 2043, efter en virus har udslettet det meste af menneskeheden, sender forskere en mand (James Cole) tilbage til 2015 for at stoppe udbruddet før det sker. Coles eneste spor er en lydoptagelse af virolog Cassandra Railly, hvor hun antyder at hun kender kilden til udbruddet. Det viser sig dog ikke at være let at ændre fortiden og Cole må foretage flere tidsrejser. Nogen lader dog til hele tiden at være et skridt foran og sporene peger i flere retninger, bl.a. til The Army of the 12 Monkeys, som måske har en afgørende rolle i udviklingen og spredningen af virusset.

Seværdig og elementært spændende serie, men karaktererne er en anelse endimensionelle. Hvert hop i tiden leder til nye spor, flere spørgsmål og løse ender, så man skal kunne lide den slags åbne, løse fortællinger for at følge serien. Uden de mellemliggende afrundinger risikerer serien at blive en uendelighedsserie. Hardcore sf-fans vil savne mere sf.

Tv-serien er baseret på spillefilmen Twelve monkeys, som igen er inspireret af novellefilmen "La Jetée". Henvender sig til det publikum der kan lide serier som fx "Helix" og "The Strain", dog væsentlig mindre blodig end de nævnte serier.