Oplagt for de mange historisk interessere læsere, der fx har slugt bøgerne af Tom Buk-Swienty. Supplerende materiale til skoleopgaver fra og med folkeskolens ældste klasser.
Historisk tur-guide, der gør krigen i 1864 levende på en forfriskende måde. Bogen er kronologisk opbygget. Bogens rejse starter i Tyskland ved grænsen mellem Slesvig og Holsten og slutter i Lundby syd for Aalborg, hvor "krigens sidste nedslagtning fandt sted 3. juli 1864". Bogen passer til hyggelæsning i bløde stole, men er ligeså velegnet som en egentlig tur-guide gennem vigtige lokaliteter, hvor man simpelthen rejser kapitel for kapitel gennem krigens lokaliteter. En række umiddelbart velfungerende pædagogiske ikoner for "Destination", "Adresse", "Kørselsvejledning" og "GPS-koordinater" følger den historisk interesserede rejsende godt på vej. Man kan naturligvis følge hele ruten og alle kapitler, og man kan plukke enkelte destinationer ud. Bogen har desuden QR-koder, hvor man fx via sin tablet eller smartphone finder lydklip, tekster og filmstumper relevant for bogens steder og begivenheder. Samme links kan dog også findes på www.guidetil1864.gyldendal.dk. Tom Buk-Swienty skriver nyttig introduktion i bogen, bl.a. med denne opfordring: "Pak tasken, fyld tanken, tag denne bog under armen, og opdag selv, at historien lever.".
Oplagt at sammenligne med Tom Buk-Swientys populære bøger, hvor denne er et godt og praktisk supplement.
Historisk tur-guide med en del lånere på alle biblioteker.